De er dygtige i Kommunernes Landsforening (KL). Over et par uger har de fået både hånd- og æterbårne medier til at fortælle vidt og bredt om en lille, ny skolepjece. Det er godt gået med 33 små sider.

I første omgang foregik debatten endda, uden at offentligheden havde mulighed for at vurdere pjecens tekst, KL havde nemlig kun tildelt udvalgte blade og tv-stationer godbidder, som de så kunne bruge som såkaldte solohistorier. Selv undervisningsministeren har måttet nøjes med pressens pjecehistorier. Sådan hacker man sig ind på den offentlige dagsorden!

Så hvis succes måles i spalteplads og sendetid, har KL haft dundrende succes. Skal succes derimod måles på debattens lødighed, dumper KL med et brag. Det er svært at diskutere seriøst på grundlag af noget, som kun kendes i en fortyndet presseaftapning.

Og desværre bliver det ikke meget bedre, når man selv får læst pjecen. Jo, den indeholder fornuftige overvejelser. Der peges for eksempel på problemerne med skolens stof- og fagtrængsel. Men mange af de politiske anbefalinger er helt uhyrlige. Folkeskolen er nærmest at sammenligne med et arbejdende frilandsmuseum, der styres efter gamle østtyske forordninger. Så derfor skal der moderniseres og regelsaneres.

Det er for eksempel udtryk for 'unødig central regulering', når Folketinget har bestemt, at der højst må være 28 elever i en klasse. Den slags er 'barrierer for udviklingen', mener KL. Klasseopdelingen skal også væk, og hver enkelt kommune skal bestemme, hvilke fag eleverne skal tilbydes hvornår.

Der er ingen tvivl om, at der kan spares penge på den måde, men man går let hen over problemerne. 'Forskellighed er en samfundsmæssig styrke', står der. Men hvor er den fælles, danske folkeskole, hvis Hørsholm tilbyder engelsk og science fra første skoleår, mens Harboøre begynder med hav, fiskeri og IT og venter tre-fire år med det første fremmedsprog?

'Teknologien udfordrer skolens sociale dimension', står der i pjecen. Det opfølgende spørgsmål lyder: 'Hvad hjælper det, at man har venner i cyberspace, hvis man ikke kan blive ven med sin sidekammerat?' Men klassen skal nu alligevel afskaffes og erstattes med holddannelser og individuel undervisning, selv om det 'understreges, at den tryghed og det fællesskab, som klassen kan danne ramme om, ikke må forsvinde'. Der er ikke blevet plads til at antyde, hvordan klassefællesskabet kan sikres uden en klasse.

KL's hovedmeddelelse er 'fleksibilitet frem for stramme rammer'. Kommunerne skal have 'større frihedsgrader til at tilrettelægge undervisningens indhold', står der. Men man forholder sig ikke til, at mange rådhuse i dag er støvsuget for folk med forstand på skole og er erstattet af taltænkere. Mange kommuner har slet ikke en skoleforvaltning mere.

Der venter i sandhed skolerne spændende udfordringer. Og 'motivationsfaktoren' over for lederne er løn efter målbare resultater. Hvis det står til KL, skal lederne for fremtiden indgå 'resultatkontrakter' med politikerne.

'Den lokale folkeskole - nye veje', hedder pjecen. En mere passende titel kunne være '1.700 kommunale friskoler - nye vildveje'.

-th

Læs side 18-20

Hvis Hørsholm tilbyder engelsk og science fra første skoleår, mens Harboøre begynder med hav, fiskeri og IT