Lærer Birgitte Borgen Marcussen har i Folkeskolen og andre medier gentagne gange angrebet min faglige integritet, men jeg må på alle punkter tilbagevise de påstande og insinuationer, som hun stadigvæk fremfører.

Påstand 1: Bornholmske elever har ved afgangsprøver (i retskrivning) vist sig at være bedre end andre elever. Derfor har bornholmske børn altid været bedst.

Svar: Bornholmsforsøget har ikke beskæftiget sig med afgangsprøver fra folkeskolen. Det har beskæftiget sig med forholdet mellem, hvordan der arbejdes med sprog i børnehaveklassen og den første læseudvikling. Derfor er det irrelevant at argumentere imod dette forsøgsarbejde ud fra resultater ved folkeskolens afgangsprøver (i retskrivning).

Inden forsøget startede, var de bornholmske børn svagest på alle målte områder, også i en intelligenstest (dog ikke signifikant) samt i matematik. På trods af denne forskel blev de bornholmske børn på alle niveauer bedre til at læse og stave i 2. og 3. klasse end de jyske.

Bornholmsforsøget er desuden blevet gentaget både i England og i Tyskland, hvor man begge steder har fået de samme resultater som på Bornholm. I 'Bogen om Læsning I', side 57 (Dalby med flere (1983). Munksgaard/Danmarks Pædagogiske Institut), kan man se, at børn i Jylland i 1977 læste bedre end børn på Bornholm! Altså det helt modsatte af Birgitte Borgen Marcussens fremførte synspunkt

Påstand 2: Sproglegene er for retarderede børn.

Svar: På ingen måde. Sproglegene er for alle børn. Sproglegene stimulerer visse sider af sproget, som har vist sig at have generel betydning for at komme godt i gang med at læse.

Påstand 3: Der har været en læsekatastrofe i Danmark!

Svar: Resultaterne af den store internationale læseundersøgelse var ingen katastrofe, samlet set. Men undersøgelsen gav anledning til refleksioner om nødvendigheden af justeringer. Her blev Bornholms-undersøgelsens resultater en del af det grundlag, der blev arbejdet videre på. Og det viser sig, at summen af anstrengelserne har givet gevinst. Danske børn er blevet bedre til at læse i 3. klasse end i undersøgelsen.

Påstand 4: Markedet for psykologiske prøver er eksploderet!

Svar: Det drejer sig ikke om psykologiske prøver, men om prøver til at undersøge forudsætninger for læseudvikling, og som kan følge læseudviklingen opover på de enkelte klassetrin (pædagogiske prøver).

Skolen er blevet pålagt at følge den enkelte elevs udvikling i langt større grad end tidligere, og evaluering via læse- og staveprøver er bare en lille del af dette arbejde. Formålet med prøver er især at planlægge den følgende undervisning. Dette er en nyere vinkel på pædagogiske prøver, som har krævet nye prøver.

Desuden er der i forbindelse med udarbejdelsen af prøverne blevet foretaget et omfattende udviklingsarbejde, som en meget stor del af landets skoler og skolepsykologiske kontorer frivilligt har deltaget i. Prøverne er på den måde alle blevet udarbejdet i meget nær sammenhæng med skolens personale.

Jeg håber med dette at have gjort det tydeligt, at det indhold, som Borgen Marcussen bygger sit private korstog op på, er i stærk kontrast til både de facts, som sagen gælder, og den ånd, som det berørte arbejde er blevet udført i.

Jørgen Frost

Bredtvet kompetansesenter

Oslo