I de kommende måneder - frem mod Danmarks Lærerforenings kongres i november og hovedstyrelsesvalget i december - vil ledende personer i foreningen formentligt udsende en lind strøm af indtrængende opfordringer til medlemmerne om at 'stå sammen og se fremad, trække på samme hammel, afvise splittelse' og så videre.

Den slags opfordringer vil komme fra en ledelse, som med Overenskomst 99 har ført foreningen ud i en rigtig alvorlig krise. En krise, som med to tætte overenskomstafstemninger igen har delt foreningen midt over, og en krise, som har medført, at ellers besindige medlemmer seriøst spørger om, hvordan man melder sig ud af Danmarks Lærerforening og beholder sin tilknytning til den lokale kreds.

Et sådant tab af respekt og tillid til hovedforeningen repareres ikke med snak om enighed og sammenhold om et sminket overenskomstlig.

Og hvis man et øjeblik tænker tilbage på medlemsdebat og overenskomstkongres sidste år, så er der bestemt god grund til selvransagelse.

Aldrig har medlemmerne vel givet et så entydigt svar på et overenskomstoplæg.

Medlemmerne var parate til at strejke, for at forberedelsestiden skulle tilpasses de øgede krav. Altså gerne udvides, men under ingen omstændigheder forringes.

Udmeldingen til arbejdsgiverne var krystalklar: Med de stadig øgede krav om 'kvalitetsudvikling' i folkeskolen - også fra foreningen selv - så kunne der ikke accepteres forringelser af F-tiden.

Vi vidste godt, det ville blive en hård forhandling - og at Lykketoft og Kommunernes Landsforening (KL) ville noget andet.

Vi forlangte heller ikke mirakler af foreningen.

For vi vidste også alle sammen, at regering og KL i sidste ende kunne få det, som de ville - med et lovindgreb.

Og det kan man selvfølgelig ikke strejke sig ud af.

Men så ville der være rene linier. Arbejdsgiverne ville fremstå som en flok hyklere, der ævler om kvalitet, samarbejde og pædagogisk udvikling og samtidig dikterer forringede vilkår.

Men foreningsledelsen satte en enestående chance med medlemsopbakning over styr og fik i stedet medansvar for en overenskomst, som også meget få ja-sigere synes er rigtig god, men som blandt andet er stemt hjem på frygten for noget, der måske kunne være værre.

En overenskomst, der mest ligner en skoleudviklingsaftale, der finansieres ved, at lærerne skal læse flere timer med en forringet F-tid, især for de lærere, der underviser mest.

Det fremgår helt tydeligt i den aftale, som regering og KL indgik få dage efter vores overenskomstafstemning, at kommunerne skal bruge de nye arbejdstidsregler til at regulere ressourcen per elev i nedadgående retning.

Jeg synes, at vi skal regulere på foreningens politik og på det nuværende antal af ja-sigere i hovedstyrelsen.

Derfor vil jeg stille op til det kommende hovedstyrelsesvalg og hører derfor også gerne fra medlemmer, som synes, at et kursskifte i foreningen er nødvendigt.

Peter Hess-Nielsen

næstformand

Ballerup Lærerforening