Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Farums og Lejres borgmestre, Peter Brixtofte og Evan Jensen, har gjort offentligheden en stor tjeneste ved at afsløre en del af mekanismerne bag det kommunale budgetarbejde.
Brixtofte skærer ned på skoleområdet, så kvaliteten i undervisningen sænkes, og lærerne tvinges til at løbe stærkere. Samtidig bruger han kommunale penge på at forære børnene computere og sende pensionisterne på charterrejser. Hans egen forklaring er simpel. 'En lav skat er ikke så synlig for folk. Tilbudet til pensionisterne derimod er en meget synlig ting, som er nem at forholde sig til', fortalte han Berlingske Tidende den 1. august.
Det er rene ord for pengene. Men den erfarne partifælle Evan Jensen - som har en fortid som formand for Kommunernes Landsforening (KL) - er endnu mere direkte. I Jyllands-Posten siger han tre dage senere, at han ikke vil kommentere et så useriøst udspil som Brixtoftes:
'Selv umiddelbart før et kommunevalg har man sjældent hørt et forslag som det her. Jeg kan ikke tage det alvorligt'.
Problemet er bare, at det skal alle andre.
Og det bliver for alvor useriøst, når borgmesterkolleger og kommunaldirektører rundt omkring efteraber Brixtofte og bruger hans nedskæringsmodel som udgangspunkt for forhandlingerne om næste års skolebudgetter. Glemt er de fine ord om kvalitet, glemt er børnene.
Og når man læser den vejledning til budgetarbejdet, som KL har sendt kommunerne, ja, så er det første, der falder én ind, igen ordet useriøst.
Kommunernes Landsforening fortæller ellers altid, at det er den enkelte kommune, der fastlægger serviceniveauet; men nu melder man pludselig generelt ud, at der på skoleområdet er 'behov for at budgettere med en lavere gennemsnitsudgift' på grund af 'stigende elevtal og relativt høje gennemsnitsudgifter per elev'.
Glemt er det, at overenskomsten forpligter kommunerne til at drøfte den pædagogiske målsætning for skolevæsen med DLF's lokalkreds. Og glemt er det, at udgangspunktet skulle være overenskomstens bilag 3 - 'En skole på vej' - hvor der står, hvad forhandlingsparterne er enige om i forhold til skolens indhold og fremtid.
Hvis der skal komme noget fornuftigt ud af kommunernes budgetforhandlinger, bør politikerne friske hukommelsen op i en fart, og de kan passende begynde genoptræningen med at læse KL-formand Anker Boyes kommentar i Folkeskolen i sidste uge. 'Der skal være sammenhæng mellem mål og pengeanvendelse', skrev han.
Målene kan de tjekke i folkeskoleloven, og de forpligtende rammer kan de finde i overenskomsten og arbejdstidsaftalen.
Anker Boyes kommentar sluttede med ordene: 'De centrale parter har leveret rammerne. Det er nu op til et fremsynet lokalt niveau at udfylde dem'.
Det er så sandt, som det er skrevet.
Men det kræver, at begge centrale parter står ved aftalens ånd og bogstav.-th
Læs side 10
Skal der komme noget fornuftigt ud af kommunernes budgetforhandlinger, bør politikerne friske hukommelsen op