Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Der bliver talt meget om øget brug af computere og internettet i undervisningen. Og det er godt nok. Computeren er et eminent redskab - men så heller ikke mere!
Den skal være et redskab for mennesket, et redskab, som mennesket bestemmer over, og ikke omvendt. Al udvikling skal ikke overlades til computeren. Derfor er det i denne internet-tid utrolig vigtigt lige at stoppe op og tænke os om en ekstra gang, inden vi tilrettelægger hele dagligdagen efter computeren.
Der har været talt om at foretage al undervisning gennem computere, hvor eleverne sidder foran hver sin hele dagen lang. Eleven vil dermed sidde i sin egen boks, mentalt isoleret fra omverdenen og kun fokusere på sig selv og sin skærm. Al elevens kritiske og kreative tænkning overlades til dette firkantede lysbillede. (Hvilket i øvrigt er usundt for øjnene; svenske forskere har påpeget, at det kan være epilepsifremkaldende!) Og læreren er vel efterhånden blevet overflødig; så hvorfor have en lærer? Hvorfor have en skole, når barnet kan sidde hjemme i sit værelse og lære, hvad han skal?
Dette vil næppe bidrage til elevens alsidige udvikling i samspil med andre mennesker, som faghæftet lægger op til!
Resultatet af denne udvikling vil med stor sikkerhed medføre manglende social bevidsthed, evnen til at begå sig mellem mennesker, evnen til kreativitet, selvstændig og kritisk tænkning. Det er jo børnelærdom på seminariet, at barnet skal udvikle sig i samspil med andre mennesker - det ved alle, der har læst socialpsykologi! Ifølge Abraham Maslows humanistiske, psykologiske teori er menneskets hovedmotiv selvrealisering, og overlader vi dette til den kunstige intelligens, er mennesket reduceret til en ny slags dyr!
I en vuggestue har man indført computeren som et nyt legetøj. I stedet for legoklodser, dukker og biler, der udvikler barnets motorik og kreative sans, bruges nu et skærmbillede med abstrakte legesager. Musen og tastaturet er eneste motoriske stimulans, som er så vigtig for et barn i den alder.
Så inden vi knæler med panden mod jorden i tilbedelse af computeren som verdens ottende vidunder, må vi altså sørge for, at den ikke undergraver menneskets eksistens og rolle på jorden. 'Vi må jo følge med udviklingen', vil nogen formentlig hævde.
Skulle vi ikke hellere prøve at præge udviklingen i stedet for at flyde med strømmen?
Thomas Ammons
nyuddannet lærer på Odense Seminarium
