Debat

Ultimativt pensionskrav

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg forstår på Fløj-Jensens og Else Johansens svar på mine spørgsmål om tjenestemandspensionen i Folkeskolen nummer 20, at en generel omklassificering af pensionister, der er pensioneret fra et lavere løntrin end det nuværende trin 40, ikke er mulig på grund af modstand hos såvel DLF's hovedstyrelse som forhandleren Centralorganisationernes Fællesudvalg. De vil end ikke opstille kravet!

Det er meget beklageligt, at det er der, vi skal møde modstanden.

Jeg forstår samtidig, at Fløj og Johansen mener, at der til et acceptabelt overenskomstresultat hører en pulje på over 100 millioner kroner til opretning af skævheder. Vel at mærke en pulje uden for rammen.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Det skal så være en start på opretning af uretfærdighederne. Næste gang må vi videre!

Vort hovedkrav denne gang - og det er efter min mening også ultimativt - er så, at pensionen reguleres som hele overenskomstrammen. Det vil komme alle tjenestemandspensionisterne til gode og er et ganske rimeligt krav, der skulle have været gennemført langt tidligere.

Her får vi uventet hjælp fra Kommunernes Landsforening, KL, idet KL i sit oplæg til Overenskomst 2002, efter at have fastslået, at tjenestemandspensionerne i det nuværende system udhules, fastlægger sin position på området således:

'KL finder det derfor acceptabelt, at tjenestemandspensionisterne får en stigning, der er større end de generelle lønstigninger, men stadig lavere end den samlede ramme'.

Det er et godt udgangspunkt for os.

Jeg ved godt, at vi ikke forhandler med KL, men jeg kan ikke forestille mig, at resultatet på det statslige område kommer til at afvige fundamentalt fra det kommunale.

Vi skal derfor på det statslige område udnytte KL's åbning og kæmpe for, at pensionerne fra 2002 bliver reguleret som hele rammen.

Det er grundlaget, som vi skal stå fast på.

Ellers bliver der ikke en acceptabel aftale.

Henning Pedersen

Blokhus