I Folkeskolen nummer 1-2 argumenteres der i en omfattende artikel for, at de lærerstuderendes liniefagsvalg ikke passer til behovene, og i nummer 23 er den gal igen. Rektor Peter Norrild fra Aalborg vil gøre sig til herre over, hvad der er brug for i skolen.

Det er dog utroligt, at det er seminarierne, der mistænkeliggør de studerende for at komme let om ved læreruddannelsen, ligesom det er utroligt, at det også er seminarierne, der forsøger at trække folkeskolen tilbage i traditionel fagtænkning.

Når de studerende kombinerer liniefagene, som det fremgår af artiklen, er det måske, fordi de har et godt indtryk af, hvilke undervisningskompetencer de skal være i besiddelse af, når de starter som lærere i folkeskolen. I hvert tilfælde er deres liniefagsvalg i bedre overensstemmelse med folkeskolelovens intentioner, end januar-artiklen konkluderer, og Peter Norrild mener at have forstand på.

Men er kravet til fremtidens folkeskolelærere, at de udelukkende skal undervise i deres liniefag? Det er ren skrivebordstænkning, og enhver skoleleder ved, at det i praksis hverken er muligt eller ønskeligt.

Det er interessant, at folkeskolens 'behov' er så enkelt og præcist fastsat, at man kan nøjes med at referere til Undervisningsministeriets vejledende timeplaner. Den betragtning tilsidesætter et væsentligt element, nemlig arbejdet med den praktisk-musiske dimension i alle fag.

Lærere uddannet efter den nye læreruddannelse har fire i stedet for to liniefag. Det er blandt andet sket på bekostning af den tidligere læreruddannelses grunduddannelsesfag. Ud fra en umiddelbar betragtning kunne dette betyde en nedtoning af det praktisk-musiske, men den nye liniefagsstruktur kan også ses i et andet lys, selvom lærernes umiddelbare undervisningskompetence er begrænset til færre fag. Ole Vig Jensen udtalte nemlig kort efter vedtagelsen af den nye læreruddannelseslov, at fire liniefag blandt andet kunne ses som en styrkelse af den praktisk-musiske dimension. Flere liniefag vil nemlig automatisk give flere valg i den praktisk-musiske faggruppe.

Hvor lidt kan man nøjes med?

I Folkeskolen 1-2 postuleres det, at de studerende vælger liniefag ud fra et ønske om ikke at være så hårdt pressede i uddannelsen. At de tænker over, hvor lidt kan de nøjes med? Ifølge den tankegang skulle valg af fag i det praktisk-musiske område give mindre studiebelastning end andre fag.

For det første er de praktisk-musiske fag også læsefag - ligesom de øvrige fag - og har i høj grad teoretiske indfaldsvinkler. For det andet forudsætter den faglige fordybelse praktisk virksomhed og håndværksmæssig kunnen. De studerende oplever studiet som tidskrævende, fordi der både er en håndværksmæssig og teoretisk dimension.

De studerende bidrager således med deres 'skæve' liniefagsvalg på afgørende og positiv vis i retning af at sikre, at folkeskolen får behovet for lærere med relevante undervisningskompetencer opfyldt, så den praktisk-musiske dimension reelt kan integreres i alle fag. Det burde også Peter Norrild kunne se.

Ruben Mols Jepsen og

Lars Skibelund

seminarielektorer i sløjd ved Århus Dag- og Aftenseminarium

Forkortet af redaktionen