Nu havde pressen ellers lige opført sig så fornuftigt på skoleområdet det meste af sommeren, og så bliver avisernes tåbelighedsprocent forhøjet med 100 procent i løbet af et døgn! Det er den skinbarlige sandhed, og det kan statistisk bevises.

Lad os gå bag historien, bag tallene, bag sandhedsbeviset:

Sidste uge fortalte dagbladet Aktuelt, at et flertal af folkeskolens lærere går ind for niveaudeling af eleverne, og et døgn efter genfortalte TV2 det gladeligt i sine morgennyheder. 'Massiv opbakning blandt lærerne til niveaudelt undervisning', hed det nu, og dermed var tåbeligheden fordoblet. For sandheden er, at det véd ingen af de to medier noget om.

Det, man ved, er, at konsulentfirmaet PLS Rambøll for Aktuelt har stillet godt 1.000 mennesker en række spørgsmål om skoleforhold. Blandt dem arbejder et mindre antal 'inden for undervisningsområdet', og i den gruppe har 73 procent svaret, at de går ind for niveaudeling. Tallene bag opgørelsen får man ikke, så avisens læsere aner ikke, hvad de 73 procent er beregnet ud fra; men Aktuelts redaktion oplyser til Folkeskolen, at det er 'omkring 50 personer'!

For at finde frem til de få folkeskolelærere, PLS har talt med, skal man altså - ud af de 36-37, der går ind for niveaudeling fra hele undervisningsområdet - først trække gymnasie- og seminarielærere, erhvervsskolelærere, højskolelærere og så videre. Pedeller og skolesekretærer skal måske også trækkes ud, inden man når ned til undersøgelsens folkeskolelærere? Vi ved det ikke, for præsentationen er fuldstændig underlødig.

Det forhindrer dog ikke avisen i at banke ud med nyheden om, at 'et flertal' af folkeskolens lærere går ind for niveaudeling. Og det forhindrer ikke TV2 i at cementere 'sandheden' ved at gøre procentflertallet af det ukendte antal folkeskolelærere til en 'massiv opbakning'. Ingen af medierne så meget som nævner ordene 'statistisk usikkerhed', og hvis redaktionerne overhovedet har tænkt på et begreb som 'faglig etik', må man tro, at det er noget, man nærmest er imod. I hvert fald for Aktuelt er det overraskende. Avisens kvalitetsniveau har været støt stigende de seneste par år, og den har som det eneste danske medie indført en slags etisk presseombudsmand, som læserne kan klage til. Men en hårdtpumpet 'god talhistorie' er stadig bedre end en solid analyse, selv om det er det sidste, avisen forsøger at slå sig op på. Der er langt igen, når det gælder dækningen af uddannelsesområdet, dér har redaktionen endnu ikke opdaget, at kvantitet ikke er det samme som kvalitet.

Og tåbelighederne fortsætter: Fredag handlede Aktuelts forsidehistorie om, at et flertal af unge 'er tilhængere' af privatskoler, og sådan blev nyheden bjæffet videre i de æterbårne medier. Historien blev stort set lige så sjusket serveret som den om niveaudeling. Ingen fandt for eksempel anledning til at analysere, at tallene viser, at det er folk, der ikke selv har skolesøgende børn, der vurderer folkeskolen mest negativt.

I Aktuelts redaktionelle præsentation tales der om at være 'tilhænger af' privatskolen, mens journalisten skriver om, at unge 'mener, at privatskoler giver den bedste mulighed for at opfylde kravene til folkeskolen'. Men PLS spurgte faktisk om, hvem der 'giver den bedste mulighed for at opfylde dine krav til skolen'.

Tilhænger af, samfundets krav eller mine krav! Det er langtfra det samme. Så igen: Hvor mange eller hvor få mener hvad? Og hvad er det egentlig, læseren får at vide? Vistnok mere om Aktuelt end om folkeskolen.

-th

Læs også side 56

En hårdtpumpet

'god talhistorie' er stadig bedre end en solid analyse