Kære Vagn Madsen. Min far voksede op på slægtsgården i Vendsyssel. Landbrugskrisen i 30'erne hjalp ham væk fra landbruget. Han blev lærer, og det var han bestemt ikke ked af. Med gru fortalte han om de endeløse rækker af roer, der skulle renses. Det strejfede ham aldrig, at han fik opbygget bedre vaner og større ansvarsfølelse. Men der var noget, der var værre end roemarkerne. I vintermånederne skulle der ude i den kolde og mørke stald hver aften skæres hakkelse til køerne. Én proppede roer i, og én drejede kværnen rundt og rundt. Et uhyggeligt, men nødvendigt arbejde - det vidste enhver. Mange år senere, da min far for længst havde forladt gården, blev det almindelig kendt, at køer udmærket kan spise roer, uden at de først er kværnet i stykker.

Din bestyrtede påberåbelse af lektielæsningens nødvendighed fik mig til at tænke på, om du nu også har overbevisende, dokumenterbare erfaringer, eller du tror på lektier på samme usikre grundlag, som min bedstefar troede på, at roer skulle kværnes.

Jeg kom ligeledes til at tænke på, om det mon er strengt nødvendigt, at du uge efter uge kværner det samme budskab.

Med venlig hilsen: