Jeg bad i Folkeskolen nummer 27 den daværende formand for Skole og Samfund, Thomas Damkjær Petersen, vedkende sig, at han med sin og organisationens uforbeholdne accept af elevplaner pålægger gennemsnitslæreren at evaluere 2.000-3.000 trinmål løbende som en naturlig del af hverdagen.

»Det må stå for Bräuners egen regning, at han kommer frem til 2-3.000 trinmål«, svarer han i det efterfølgende nummer.

Men deri tager han fejl.

I skoleåret 2006/07 skulle lærerne på Klarup Skole i gennemsnit udarbejde 134 elevplaner. Med 130 elevplaner personificerede jeg på det nærmeste gennemsnitslæreren.

Mine 130 elevplaner omfattede 2.647 trinmål. Kontorchef i Undervisningsministeriet Oluf Engberg og undervisningsminister Bertel Haarder har accepteret rigtigheden af dette tal.

Jeg spørger derfor igen, denne gang henvendt til Skole og Samfunds nye formand:

Mener Benedikte Ask Skotte, at det er muligt for en lærer at evaluere på 2.647 trinmål løbende?

Hvis ja, vil jeg gerne fortsætte debatten derfra.

Hvis nej, vil det klæde Skole og Samfund at tage afstand fra bekendtgørelsens krav om løbende evaluering.

Ud over sin fejlagtige konklusion om mit talmateriales holdbarhed geråder Thomas Damkjær Petersen i sit fundamentalistiske forsvar for elevplanen udi en lige så uholdbar påstand om, at det meste af elevplansarbejdet slet ikke er nyt for lærerne, men falder ind under det, de altid har lavet. »Derfor ser jeg ikke det, at der er kommet trinmål inden for de enkelte fag, som noget, lærerne ikke kan leve op til«.

Fornuften og redeligheden har trange kår.

Pladsen tillader desværre ikke, at jeg også skyder denne påstand ned. Mens Thomas Damkjær Petersen er begunstiget med 2.590 anslag, må jeg holde mig på 1.750.

Svar

Thomas Damkjær afleverede et svar, som holdt sig under de 1.750 enheder, men blev af redaktionen bedt om at svare mere direkte på Karsten Bräuners spørgsmål. Derfor blev indlægget længere.

Redaktionen