Partibladet Folkeskolen har gjort det igen. Bladet formår at levere en stærkt manipulerende og politisk leder i nummer 28, som man vel næsten kun kan se tilsvarende i Politiken eller i Enhedslistens partiavis. Det er kedeligt for folkeskolen, og det er kedeligt for de lærere, der har et nuanceret syn på tilværelsen. De må i den grad savne et neutralt fagblad.

I lederen står blandt andet følgende: »Og ja, verden har de sidste år været et råt sted. Danmark deltager i krige, som er svære at forstå for selv soldaterne. Skoleelever bliver ikke opfattet som børn, men som arbejdskraft, der skal redde landet i den internationale konkurrence på det globale marked«. For det første tangerer denne sammenblanding af krig og folkeskole ren og skær propaganda. Dertil kommer, at der intet sted i skolepolitikken - som Dansk Folkeparti er en del af - står, at børn ikke skal være børn. Og endelig kan det aldrig være børnefjendsk at ville lære børnene noget. Vi kan være uenige om metoden, men det er en anden diskussion.

Der står også i lederen, at »stilen er blevet brutal. I deres første regeringsgrundlag i 2001 skrev Anders Fogh Rasmussen og Bendt Bendtsen eksempelvis: 'Den obligatoriske modersmålsundervisning afskaffes'. Det ville 'pladderhumanisterne' fra Radikale Venstre, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Kristeligt Folkeparti ikke være med til, men så sprængte Venstre og De Konservative bare folkeskoleforliget med det flertal, de just havde fået med Dansk Folkeparti. Og dermed mistede tosprogede elever deres ret til at blive undervist i deres modersmål et par timer om ugen«. Hvilken ret, om jeg må spørge? Er det ikke snarere en del af venstrefløjens partiprogram end en lovmæssig ret? Jeg synes, at et fagblad skal have skarpe holdninger, men det er helt grotesk, når holdningerne tager form af politisk propaganda for bestemte partier. Lederen langer reelt blot ud efter den førte politik med usaglige og usammenhængende argumenter, og helt uden at tilbyde et politisk alternativ med politisk indhold. Det er en om'er.