Så skete det igen. To tidligere narkomaner (Folkeskolen nummer 28) fortæller om deres barske fortid i en skoleklasse. Det fascinerer tydeligvis elever i de store klasser, og rigtig skræmmende bliver det ikke. Det foregår i de vante trygge rammer i klassen.

Dagens gæster er velklædte, har moderigtige, Mikkel Kessler-agtige tatoveringer, som tiden foreskriver, har arbejde, familie og lyse udsigter for fremtiden. De er nu det, som vi forsøger at danne eleverne til at blive. Samfundsborgere med arbejde og holdninger. Deres barske fortid har endda gjort, at de er her i dag - og der er endda journalister på. Spændende liv, de har fået af at være i helvede. Dette tiltag er derfor ikke medicinen, der holder de unge væk fra de mange stoffer, der tilbydes i nattelivet.

Tag i stedet eleverne med ind på lokummerne og herbergerne på Vesterbro. Lad dem overvære livet som narkoman, lugten af møgbeskidte mennesker med inficerede stiksår og uden evne til at varetage arbejde, tillidsfulde forhold til kammerater. Det giver en troværdig indsigt i en narkomans liv.

Anderledes forholder det sig med trafikofre og mennesker med fyrværkeriskader. Her er det åbenlyst, at skaderne er varige, og at hverken lemmer eller førlighed kommer tilbage, og budskabet bliver meget troværdigt. Vi vil derfor fra Biologforbundets side advare mod, at sundhedsundervisningen i folkeskolen bliver varetaget af folk, der ikke er uddannet til det eller ikke formår at give et retvisende billede af deres budskab.