Ved de senere års overenskomstforhandlinger på det offentlige område er rammeaftaler indgået som en del af de centrale overenskomstresultater. Rammeaftalerne lægger op til, at vi lokalt skal forhandle og indgå aftaler for at udnytte mulighederne i de centrale aftaler.

Det kan man selvfølgelig mene om, hvad man vil. Der er imidlertid ikke meget, der tyder på, at behovet for lokale løsninger bliver mindre i fremtiden. Tvært­imod ser det ud til, at vi i den kommunale sektor vil opleve stadig flere lokale løsninger.

Det ligger nemlig i kortene efter kommunalreformen. Kommunerne er blevet større og mere selvbevidste. Og så er de meget forskellige. En mindre, meget tæt befolket kommune i Københavns omegn er svær at sammenligne med en kommune i de tyndtbefolkede dele af Jylland. Deres vilkår og muligheder for at løse de kommunale opgaver bliver vidt forskellige med hensyn til både økonomi, geografi og demografi.

Forskellene råber simpelthen på forskellige lokale løsninger på de kommunale opgaver. Samtidig har VK-regeringen og KL lagt op til forringelser af organisationernes lokale aftaleret. Det er helt uacceptabelt.

Når vi skal sikre medlemmerne ordentlige vilkår i en verden med stadig flere lokale løsninger, skal vi have reelle lokale forhandlingsmuligheder og en stærk lokal aftaleret. Arbejdsgivernes krav om forringelser af den lokale aftaleret må klart og tydeligt afvises. Vi har tvært­imod brug for at styrke den lokale aftaleret. Det bør være et ultimativt krav for os ved Overenskomst 08.