Tak til Anders Bondo Christensen for svar i Folkeskolen nummer 26, men jeg bliver nødt til endnu en gang at bede DLF om en krystalklar udmelding vedrørende meritternes forhold. Jeg forstår formandens svar sådan, at det efter kongressens indstilling til Overenskomst 08 kun er uddannede meritlærere med fire-otte års forudgående beskæftigelse i folkeskolen, der kan honoreres for deres særlige kvalifikationer. Det er langtfra nok og bare ikke i orden.

Jeg finder det beskæmmende, at DLF ikke ser sig i stand til at forhandle andet end det, specielt da meritlæreruddannelsen allerede har eksisteret i knap ti år. Både studieforhold og ansættelsesbetingelser er under al kritik, men selvom de fleste meritter er medlemmer af DLF, synes der ikke at være vilje til at forhandle tålelige forhold for denne store medlemsgruppe.

Der skal gøres noget ved Overenskomst 08, for der er ikke tid til at vente fire år mere på en løsning.

Jeg vil derfor bede DLF svare helt konkret på følgende spørgsmål:

Hvorfor skal man selv med en akademisk/boglig baggrund starte på begyndelsesløn efter færdiggjort meritlæreruddannelse? Her er det vigtigt at notere sig, at meritlæreruddannelsen er efteruddannelse og ikke en nyuddannelse.

Kan man ikke få betalt frihed til at studere og få gratis studiemateriale, når man har job i folkeskolen? De øvrige medlemmer af DLF får kompensation for efteruddannelse og betalte materialer og kurser.

Kan man ikke læse videre på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole? Meritter skriver ikke bacheloropgave, men hvorfor gør de ikke det, når de øvrige krav til eksamen er de samme?

Er det kun kompetencer opnået ved ansættelse i folkeskolen, der skal tælle i kvalifikationslønnen? Sorø-mødet 2007 anbefaler jo kvalifikationer på tværs af uddannelserne.

Accepterer DLF, at en stor del af medlemsskaren - de meritstuderende - ud over fuldtidsjob i to-tre år også skal studere på fuld tid og arbejde dobbelt uden at få kompensation? Traditionelt uddannede får stress af en 37-timers-uge, men meritter forventes åbenbart at kunne klare det dobbelte.

Svar

Kære Walther Kjøng. I Danmarks Lærerforening skelner vi ikke mellem lærere og meritlærere, som jeg synes, du antyder i dit indlæg.

Overenskomstkravet går derfor også ud på, at alle læreruddannede får medregnet eventuel beskæftigelse i folkeskolen forud for læreruddannelsen. Det vil sige, at hvis man har haft beskæftigelse i folkeskolen før og under læreruddannelsen, så medregnes denne tid i udmålingen af de fire og otte års beskæftigelse, som udløser kvalifikationsløn. Man vil således få kvalifikationslønnen tidligere end nu.

I overenskomsten skelnes der ikke mellem lærere med den ordinære læreruddannelse og meritlæreruddannelsen. Alle læreruddannede har samme grundløn og øvrige centrale løndele.

De alders- og erfaringsmæssige baggrunde for studerende på såvel den ordinære læreruddannelse som meritlæreruddannelsen er meget mangfoldige. Derfor vil det være vanskeligt at opstille centrale kriterier for kvalifikationer opnået uden for folkeskolen og før læreruddannelsen, som vil tilgodese denne mangfoldighed. I stedet har vi mulighed for lokalt at aftale kvalifikationsløn ud fra »objektive kriterier som eksempelvis uddannelse og erfaring«, som det hedder i overenskomsten. Desværre er kommunerne mere end uvillige til at bruge de lokale lønmidler. En undersøgelse blandt kredsene om kommunernes brug af de såkaldte tilbageløbsmidler viser, at der kun er udmøntet cirka ti procent af disse midler.

Der er mange eksempler på, at studerende på begge uddannelser arbejder i folkeskolen under studiet. Heller ikke her er der principiel forskel på de to uddannelser. Spørgsmålet om at tage højde for dette i ansættelsesforholdet bør indgå i den lokale personalepolitik.

Meritlæreruddannelsen er bestemt ikke efteruddannelse, men derimod en kompetencegivende uddannelse, der i lighed med den ordinære uddannelse giver kompetence til at undervise i folkeskolen i relation til folkeskolelovens paragraf 28.1. Det er meget vigtigt at fastholde dette.

DLF har ved flere lejligheder gjort opmærksom på, at meritlærerne føres ind i en blindgyde rent uddannelsesmæssigt, blandt andet fordi uddannelsen ikke indeholder en bacheloropgave. Det betyder, at meritlærerne ikke bliver bachelorer og derved ikke har de samme muligheder for at læse videre som lærere med en fireårig uddannelse. Foreningen har arbejdet for, at meritlærere kan få tilbudt en suppleringsuddannelse, der giver dem mulighed for at aflægge prøve som professionsbachelorer, men hidtil uden held.

Danmarks Pædagogiske Universitetsskole er et såkaldt overbygningsuniversitet og kræver, at man har en bacheloruddannelse for at blive optaget på den toårige kandidatuddannelse.

Anders Bondo Christensen, formand for DLF