Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Den amerikanske forsker Alfi Kohn har undersøgt effekten af lektier og konkluderer, at de stort set ikke nytter noget. Det er en tanke, der næsten ikke er til at rumme for mange lærere, herunder Vagn Madsen, der slår syv kors for sig i Folkeskolen nummer 29: Pligt, dårlig samvittighed og surt arbejde, det skal der til, jo mere jo bedre, for man får ikke noget forærende i denne verden.
I 2005 udgav nogle danske forskere rapporten »Explaining Student Performance« i OECD-regi. Det er en kulegravning af materialet fra Pisa, Timms og Pirls med henblik på en afdækning af fælles træk ved højt- og lavtydende skolevæsener. Et af de forhold, man her har set på, er naturligt nok effekten af »out of school learning activities«, altså lektier. De lande, hvis skoleungdom har flest lektier, er i denne rapport suverænt Grækenland og Tyrkiet med 17-18-19 timers lektier om ugen i snit per elev. Det vil være synd at sige, at disse nationer i øvrigt gør noget væsen af sig på skoleområdet. Mindst tid på lektier, fem timer ugentligt, bruger eleverne i Finland, faglig topscorer år efter år.
Samme rapport peger i øvrigt på, at de lande, der har enhedsskoler, generelt scorer højere end de lande, hvis elever splittes op efter fagligt niveau. Rapporten anbefaler lande som Holland, Østrig og Tyskland at skrotte deres niveaudeling, fordi den cementerer den negative sociale arv og øger uligheden til ingen verdens nytte.