I politikernes taler er der bred tilslutning til, at naturfagene skal opprioriteres - i både folkeskolen og gymnasiet. Der var da også generel opbakning, da natur/teknik blev indført med 93-loven, og der sker spændende ting rundt omkring på mange skoler. Men naturfag har aldrig fået det boost, som man ønskede. Og som der er behov for.

Man behøver ikke at være samfundsforsker for at se, at der er brug for unge mennesker, der interesserer sig for naturfag. Blot ved at se sig omkring i køkkenet derhjemme eller studere trafikken til og fra arbejdet bliver det åbenlyst, at det kræver naturvidenskabelig og teknologisk viden at opretholde og udvikle de samfundsvilkår, som vi nærmest tager for givet. Dertil kommer, at arbejdsmarkedet skriger på naturfagsinteresse og -kompetencer. Så alene ud fra en snusfornuftig nyttetænkning kan man konkludere, at naturfagene må styrkes.

Men fagene har også en kulturel egenværdi og betyder noget for elevernes personlige udvikling. Naturfagenes verdensbillede og metoder er centrale dele af vores kulturarv. De er - eller burde i hvert fald være - bredt almendannende.

Og hvis det ikke skulle virke overbevisende nok, så fortæller klodens klima- og miljøtilstand, at naturfagene har noget vigtigt at byde på. For alle. Det er nødvendigt at forstå sam- og modspillet mellem natur, teknik og samfund for at kunne agere som ansvarlig, demokratisk borger. Også derfor er det vigtigt, at fagene opprioriteres. Naturfag er ikke reservater for tekno-nørder. Naturfag må styrkes på alle niveauer. Og det må myndigheder, lærere og forældre erkende - og tager konsekvenserne af.

Men 13 år efter at natur/teknik blev obligatorisk i folkeskolen, er færre end hver femte af fagets lærere linjefagsuddannet. En ny, stor undersøgelse fra Danmarks Lærerforening viser, at kun hver femte kommune har en naturfagskonsulent, som lærerne kan trække på. Og også på lokaleområdet halter det slemt. Kun 17 procent af natur/teknik-lærerne oplever, at de lokaler, de underviser i, lever op til Undervisningsministeriets standarder, og 70 procent af naturfagsundervisningen foregår ikke i faglokaler.

Det er dybt utilfredsstillende, at stat og kommuner ikke for længst har besluttet at løfte naturfagsudfordringen sammen. Og gjort noget ved det, så det kan mærkes ude på skolerne. På en konference, som DLF afholdt i sidste uge, spillede foreningen derfor ud med en række konkrete forslag, som skal styrke naturfag. DLF forlanger, at Undervisningsministeriets forslag til efteruddannelse af lærerne flyttes fra papir til praksis. Alle skoler skal have naturfagsvejledere, og fagenes prøver skal ændres, så de kommer i overensstemmelse med naturfagenes indhold og formål, og skolerne bør arbejde aktivt sammen med erhvervslivet, lyder nogle af DLF's forslag.

Men forslag alene gør det ikke. Det kræver fælles vilje og handling, hvis naturfagene for alvor skal styrkes. Undervisningsministeren, hvis navn ikke kendes, mens disse linjer skrives, må tage de næste skridt. Gerne hurtigt og meget konkret.

-th