»Vi har en af verdens dyreste folkeskoler - ja, det lyder jo efterhånden som en kliché«. Det sagde undervisningsministeren på KL's skolerigsdag. Og hun har fuldkommen ret: Det lyder som - og er - en kliché.

Men ikke nok med det - udsagnet er heller ikke rigtigt, hvis man ser på de lande, vi normalt sammenligner os med. I forhold til Norden, Vesteuropa og Nordamerika ligger vi i midterfeltet. I forhold til de nordiske lande er vi nummer tre af fem. Men hvorfor siger hun det så? Formentlig for at skabe det indtryk, at hvis der mangler resurser til folkeskolen, så er det i hvert fald ikke regeringens skyld. Altså det, vi kalder spin.

Det samme er tilfældet, når Tina Nedergaard udtaler, at udgifterne i folkeskolen er steget i regeringens levetid. Ja, det indtryk kan man godt få, hvis man uden nærmere indsigt henholder sig til kommunernes formelle indberetninger. Men rapporten fra BDO Kommunernes Revision viser, at når der modregnes blandt andet for overførsel fra staten til kommunerne af pensionsudgifter, er der ikke sket en stigning. Og udgifterne til folkeskolens normalundervisning er faldet med seks procent. Det stemmer helt overens med den virkelighed, vi oplever: Skolenedlæggelser, færre undervisningstimer og større klasser. Så også her er der tale om spin. Undervisningsministeren vil give indtryk af, at kommunerne har masser af penge - men bare ikke forstår at prioritere.

Og så er det i øvrigt også lærernes skyld: Vi underviser for lidt. Hvis alle lærere underviser lige så meget som i de kommuner, hvor de underviser mest, vil det betyde 3.000 ekstra fuldtidsstillinger, siger Tina Nedergaard. 12. januar sagde hun i folketingssalen: »Tilrettelæggelsen af undervisningen er et kommunalt anliggende«. Men det er det jo kun, hvis ministeren undlader at blande sig. Samtidig nærmer det sig direkte manipulation. Dels er ministerens tal baseret på en Uni-C-undersøgelse, som bevisligt er smaskfyldt med fejl, dels er der jo gode grunde til forskellene: De kommuner, hvor lærerne underviser mindst, kan meget vel være dem, der har fulgt de mange opfordringer til at styrke fagligheden ved eksempelvis at ansætte læsevejledere og prioritere lærernes efteruddannelse.

I »lærernes fagforening« (som ministeren konsekvent kalder Danmarks Lærerforening - det er vist også spin) forstår vi selvfølgelig hendes behov for at forsvare regeringens politik. Men må det være tilladt i al stilfærdighed at efterlyse lidt mere substans og objektivitet i debatten?