Debat
LP-modellen og lærernes refleksion
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I et interview i Folkeskolen nummer 1 udtrykker professor Mads Hermansen, at de nye og populære koncepter i skolen som LP, Pals, Cooperative Learning, Learning Recovery og læringsstile hæmmer lærerne i at tænke selv. Han påpeger, at disse koncepter risikerer at hæmme lærernes selvstændige didaktiske tænkning, og at de kan spærre for andre metoder.
Relateret til LP-modellen må disse påstande bygge på manglende kundskab om, hvad LP-modellen er. Inden for konceptet af LP-modellen eksisterer der ingen anbefalede metoder, som lærerne skal anvende i forskellige dele af undervisningen. LP-modellen er en refleksionsmodel, hvor lærere skal komme frem til, hvad der er hensigtsmæssig at gøre for at forbedre situationen og læringsudbyttet for eleverne. Til dette arbejde har lærerne afsat tid til pædagogisk refleksion sammen med andre. Her arbejder de med en specifik fremgangsmåde til at belyse egen praksis i refleksion og dialog med andre lærere. Det er derfor helt forkert, når Hermansen udtaler, at LP-modellen hæmmer lærernes selvstændige tænkning. Det er modsat. Modellen udvikler lærernes tænkning ud fra forskningsbaseret viden. Inden for denne refleksive tilgang til undervisning har vi dokumenteret gode resultater. Lærerne udtrykker, at de bliver bedre i stand til at reflektere over og at se på sig selv som lærer.
Om Mads Hermansen havde taget sig tid til at sætte sig lidt mere ind i, hvad han kritiserer, så kunne dette have været en interessant debat om, hvordan den danske folkeskole kan blive bedre for alle elever. Men disse enkle og fejlagtige påstande i interviewet flytter hverken den danske folkeskole eller debatten om skolen.