Vagn Madsen fortsætter i Folkeskolen nummer 2 sin uendelige historie om udelthedens forbandelse og ulykke. Han harcelerer over »vores egen sølle gruppeplagede hyggeskole«, og at »vi af lighedsmæssige og ensgørende grunde vil bevare udueligheden«. Hans indlæg - han efterlyser også anstændighed - må ses i den rette belysning. Den har han selv leveret på folkeskolen.dk den 1. april 2009. Han skriver: »Med de ødelæggende fællesskaber mener jeg den uddannelsesødelæggende udelthed i almindelighed og sammenblandingen af danske og tosprogede i særdeleshed, som i hvert fald har betydet elendige uddannelsesresultater for sidstnævnte kategori«.

»Dog vil jeg gerne fremføre, at der kan være fordele ved (.) at lægge grunden til et muslimsk parallelsamfund. Man kan nemlig - sikkert realistisk - forestille sig, at danske forældre vil flytte deres børn væk fra sådanne skoler, hvorved disse skoler bliver helt eller næsten helt muslimske, medens andre skoler bliver tilsvarende mere danske i deres elevsammensætning. Den af mange i dagens Danmark så forgudede, men undervisningsmæssigt så ødelæggende rummeligheds fællesskaber vil derved helt af sig selv blive befriet for et af de mest ødelæggende elementer i fællesskabets forplumrede sammensurium, nemlig opblandingen af danske og tosprogede (muslimske) elever. Og hvis man på den måde i tilgift kan nærme sig den delte undervisende folkeskole, så er dog noget positivt nået«.

Dette er, hvad Vagn Madsen vil med folkeskolen og dermed med samfundet.

Altså: Først udskiller vi de tosprogede (muslimerne). Derefter tager vi fat på at dele ikke-muslimerne (de kristne?) efter den gamle sorteringsmodel, der var god, da Vagn Madsen gik i skole. Dette vil - formoder han - bringe orden i samfundet og lærdom og kundskaber til alle.