Hvor er det skønt, at statsminister Lars Løkke Rasmussen vil prioritere folkeskolen og sikre, at vi kommer til at ligge i Pisas top fem i læsning, matematik og naturfag.

Det ærgerlige ved hans drøm om skolen (Folkeskolen nummer 1) er dog bare, at det skal ske på bekostning af det, der gør den til noget helt unikt - nemlig læring i et forpligtende socialt og trygt fællesskab. Løkke synes, at undervisningen skal brydes op og være fri af klasser og alder. Det vil ikke kun gå ud over fagligheden, men også hindre den demokratiske dannelse, som vi også er forpligtet på i folkeskoleloven. Det er jo netop den demokratiske dannelse, som gør vores folkeskole speciel og helt fantastisk. Sammen med de kreative fag er den garant for, at vores børn kommer ud af skolen som hele, kreative mennesker med lyst til at lære meget mere.

Som forældre til tre er jeg opsat på, at mine børn forlader skolen som glade og tilfredse unge mennesker, der husker tilbage på tiden som rar, hvor de lærte at behandle andre ordentligt, have tillid til egne evner og lyst til at lære mere. De skal selvfølgelig også kunne læse, regne og vide, hvor Nakskov ligger.

Når man møder forældre til skole-hjem-samtalerne, er det vigtigste emne, hvorvidt deres børn har det godt og fungerer socialt i klassen. Forældre ved nemlig godt, at det er en forudsætning for læring og ikke mindst den videre færd i livet. Når det er på plads, taler vi om det faglige. For det er selvfølgelig også vigtigt for fremtiden.

Løkke tror fuldt og fast på, at det er det faglige inden for læsning, matematik og naturfag, der skal sikre Danmark i fremtiden. Måske får han ret, måske ikke, men som forælder og lærer er jeg ikke parat til kun at lægge alle mine æg i den kurv.