Folkeskolens leder:
Er Haarder dum?
Underrubrik
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det var til at forstå, hvis Bertel Haarder var dum, uvidende eller nybegynder. Men ministeren er særdeles intelligent, og 15 år på posten har givet ham stor viden om sin ressort. Så man må ty til den politiske psykologi for at forstå Haarders over night-skifte om test.
Folkeskolelovens paragraf 55 slår fast, at resultaterne fra de nationale test er fortrolige, og Haarder véd, at der er solide forskningsmæssige begrundelser for det.
Testene måler ikke elevernes kunnen i alle fag - og ikke engang alle centrale dele i de fag, der testes. I dansk er for eksempel hverken stavning, skriftlig formulering eller kendskabet til litteraturkanonen med. Der testes kun læsefærdigheder. Og Haarder véd det.
Matematiktesten har ikke centrale områder som problemregning og matematisk kommunikation med. For elektroniske, selvkontrollerende test kan ikke opfange og bedømme elevers egne formuleringer og refleksioner. Sammentællinger af testresultater viser derfor intet om elevernes samlede viden og kunnen. Og rangordning af skoler efter test-score vil være både meningsløs og skadelig. Også det véd Haarder. Han har talt og skrevet om det mange gange, og så sent som i sidste uge gennemførte Skolestyrelsen kurser om testene, hvor de - selvfølgelig - garanterede lærerne, at testresultaterne forbliver fortrolige.
På trods af sin viden stod Bertel Haarder i sidste uge ved siden af Lars Løkke foran Marienborg og talte for offentliggørelse, og for at skoler skal til at konkurrere på testresultater, med henvisning til at »vi går ind for offentlighed i EU«, og at »det handler om forældrenes egne børn«. Og han henviste til Norge, selv om han véd, at de omfattende norske prøver ikke kan sammenlignes med de danske test. Da Folkeskolens journalist refererede til England, hvor testkonkurrence mellem skolerne har givet ringere elevresultater, spillede Haarder dum. »Jeg er selvfølgelig interesseret i at studere, hvad det er, der er sket i England«, svarede han. På trods af at han véd bedre.
Forklaringen kan kun være politisk psykologisk: Bertel Haarder siger, som han tror, at statsministeren forventer, at en ressortminister, der ikke vil fyres, siger. Klogt er det ikke.
Thorkild Thejsen, chefredaktør august 1987 til februar 2010.
