Som it-vejleder og skolebibliotekar blev jeg meget overrasket over den arbejdstidsaftale, DLF har »forhandlet« hjem. Af aftalens resurseneutralitet fremgår det, at kun resursepersoner på skolerne kan betale den timenedgang, som nye lærere og lærere med mange katedertimer nu kan glæde sig til. Mange af disse vejledere vil skulle lægge fire-otte timers ekstra undervisning hver uge i den nye aftale.

Dette både vil og bør få en lang række konsekvenser. Et »Pædagogisk Læringscenter« er svært at forestille sig, og hvad var idéen med den pædagogiske it-vejleder-uddannelse?

Tilknyttet disse arbejdsområder er en kolossal faglig forberedelse. Stort set alle nye større tiltag i folkeskolen har medført ekstra arbejde og ansvar til it-vejledere og skolebibliotekarer. I flæng: Nationale test, terminsprøver, eksamen, it-rygsæk, it-kørekort, skoleintra, undervisnings-sites.

Hvorfor DLF vil reducere undervisningsbegrebet, er mig en gåde. At kun katedertimer skal udløse en faktor til faglig forberedelse, er ude af trit med virkeligheden i skolerne. Resursepersoner lades i stikken: Vi kan selv forhandle arbejdstid med egen leder. Lederen er også ladt i stikken, for han skal have fundet nogle til at læse de timer, som vore mere katederpraktiserende kolleger nu slipper for. Det kommer til at gå ud over kvaliteten af skolen, og det vil sikkert sende mange resursepersoner ud i stress.

Når dette om kort tid bliver til virkelighed, er jeg på vej ud af DLF. DLF har med den nye arbejdstidsaftale hverken varetaget skolernes, undervisningens, elevernes eller lærernes interesser!

Svar:

Kongressen har flere gange på baggrund af en grundig medlemsdebat formuleret krav om en arbejdstidsaftale, hvor forberedelsestiden fulgte undervisningen. Det betød nødvendigvis et opgør med den nuværende 375-timers-pulje.

Vi er helt klar over, at andre opgaver end »katedertimer« kræver forberedelse, derfor står der i aftalens paragraf 4, stykke 3: »Der skal ved tidsfastsættelsen tages højde for hele opgavens omfang«.

Tiden til opgaverne kan som i dag fastlægges i en akkordaftale indgået mellem kreds og kommune eller mellem tillidsrepræsentant og skoleleder. Hvis der ikke er indgået en aftale, og læreren ikke finder, at den afsatte tid er tilstrækkelig, skal læreren så tidligt som muligt gøre skolelederen opmærksom herpå, så det kan sikres, at tiden svarer til opgavens omfang.

Opremsningen af de mange funktioner, der indgår i dit arbejde, viser med tydelighed, at det vil være mere end vanskeligt at samle opgaven op i en central aftale.

Erfaringerne fra de kredse og kommuner, der har haft lokale arbejdstidsaftaler, der bygger på principperne i den nye centrale aftale, viser, at aftalen i høj grad har mulighed for at være i såvel skolernes, undervisningens, elevernes, ledernes og lærernes interesse.

Anders Bondo Christensen, formand for DLF