Kun 67 ud af landets 98 kommuner var klar med de såkaldte kvalitetsrapporter om skolerne den 15. oktober, som var bekendtgørelsens deadline.

Det viser en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (Eva), »Kommunale kvalitetsrapporter. Kortlægning af kvalitetsrapporternes struktur og indhold«.

Og de kommuner, der dog nåede i mål, lever stort set ikke op til bekendtgørelsens krav. For eksempel lever kun 16 procent »i høj grad« op til bekendtgørelsens krav om, at de skal foretage en helhedsvurdering af det faglige niveau i skolevæsenet. 58 procent lever i »nogen grad« op til kravene. 25 procent gør det i »mindre grad«.

For at give kommunalbestyrelsen grundlag for at varetage sit ansvar for folkeskolen skal kvalitetsrapporten opfylde bekendtgørelsens krav »i høj grad«, skriver Eva.

Det gør de evaluerede rapporter kun sjældent:

Kun hver tiende kommune har således »i høj grad« vurderet det faglige niveau på de enkelte skoler. Og kun syv procent redegør tilfredsstillende for rammebetingelserne for skolevæsenet og den enkelte skole. De færreste oplyser, om specialundervisningen varetages af lærere med linjefag eller efteruddannelse i linjefag.

Blot 13 procent redegør »i høj grad« for »de pædagogiske processer på hver af kommunens folkeskoler«. Og det er svært for Eva at gennemskue i rapporterne, hvad kommunerne gør ved specialundervisning og dansk som andetsprog, som bekendtgørelsen ellers udpinder som områder, der skal have særlig opmærksomhed. Det er også uklart for Eva, hvad kommunerne har iværksat af handleplaner.

Loven om, at kommunerne skal lave årlige kvalitetsrapporter, blev vedtaget 2006, og de nu evaluerede rapporter er første generation. Formand for Kommunernes Landsforening, Henrik Larsen, siger, at det er helt ude i hampen at evaluere kvalitetsrapporterne allerede nu.

Formand for DLF, Anders Bondo Christensen, er enig. Han er grundlæggende modstander af en centralistisk kvalitetsrapportering og ønsker en kvalitetsudvikling, der tager udgangspunkt i den enkelte skole.