Medier og folkemunde flyder over med historier om lærere, der simpelthen ikke orker deres job og derfor søger nye mere tilfredsstillende græsgange.

Men Jette Jungdal fandt jobbet som lærer så tiltrækkende, at hun sagde farvel til et godt betalt job i det rødglødende private erhvervsliv.

I femten år arbejdede hun som it-specialist og projektleder i virksomheder som Lego i Billund og Bosch i Tyskland, før hun besluttede sig for at uddanne sig til lærer og fik sit nuværende job på Filskov Skole i Billund.

»Jeg begyndte slet og ret at kede mig. Jeg kunne simpelthen ikke forestille mig at sidde som 50-årig afdelingsleder i it-branchen. Og jeg begyndte at overveje, hvordan jeg fandt et spændende job, som jeg kunne kombinere med et fornuftigt familieliv«, siger den i dag 43-årige forholdsvis nybagte lærer.

I mange år var karrieren hos Lego og Bosch ellers helt og aldeles tilfredsstillende.

Trangen til at opleve fremmede himmelstrøg blev tilgodeset, og især jobbet som projektleder gjorde hende høj. Når der var en god kemi mellem projektdeltagerne, når kunderne var tilfredse, og budgetterne holdt, så var der ingen som helst grund til at skifte branche.

»Jeg havde et rigtig spændende jobliv. Jeg udviklede mig, rejste rundt i Europa, havde masser af sjove oplevelser. Og en fin løn«, husker Jette Jungdal.

En sviptur til Tyskland

Efter fem år hos Lego rejste hun sammen med sin mand til Tyskland, hvor hun fik job hos Bosch i Stuttgart. Som ung uden børn var det bare om at kaste sig ud i alle mulighederne. Men efter en spændende tid i det tyske vendte de hjem til Danmark. Her fik hun job hos Lego som projektleder, og ægteparret fik to sønner.

»Og så var det, at jobbet begyndte at føles kedeligt. Som projektleder var det nok først og fremmest samspillet med mennesker, der drev mig. Men i de store projekter er det i stigende grad implementering af diverse it-værktøjer, der fylder. Og fascinationen af, hvad nye it-værktøjer kan præstere, interesserede mig simpelthen mindre og mindre«.

Da Jette Jungdal var på barsels- og forældreorlov med sin yngste, begyndte hun at læse tysk på Åben Universitet i Århus. Hun startede også med at læse pædagogik på Jelling Seminarium og dansk på Haderslev Seminarium som fjernundervisning. Og det var skønt at dykke ned i bøgerne igen, fortæller hun.

70-procents-stilling

Stille og roligt fik hun smag for noget andet og mere og kontaktede derfor den lokale folkeskole i Gadbjerg. Hun fik en 70-procents-stilling og begyndte samtidig på selve læreruddannelsen. Valgte at tage den fireårige seminarieuddannelse med fire linjefag og fik merit for de fag, hun allerede havde taget.

»Det helt afgørende for min beslutning om at begynde var, at jeg havde afprøvet faget på Gadbjerg Skole. Jeg fik en 1. klasse, og det var helt vildt sjovt. Det gav mig i den grad et kick at få børnene til at spille sammen. Jeg sagde til mig selv: 'Det kan jeg godt, det her', og så kastede jeg mig ud i det«.

Muligheden for som lærer at få familievenlige arbejdstider talte da også, men det var nu ikke, fordi hun som projektleder havde arbejdet solen sort.

»Det var et job uden loft på arbejdstiden. I perioder var der mange rejser, og når et projekt skulle lukkes, var det nødvendigt at arbejde igennem. Men omvendt var arbejdsgiveren også fleksibel, og det var op til mig selv at sjusse mig frem til lidt afspadsering i ny og næ. Men der var ikke sådan noget med at tælle tid, som det er som lærer«.

»Når lønnen er tilstrækkelig god, og ledelsen er meget fleksibel, er man jo også selv meget fleksibel«, siger Jette Jungdal, der dengang tjente over 40.000 kroner om måneden. I dag som nybagt lærer tjener hun små 23.000 kroner.

Når Jette Jungdal får følgende spørgsmål: Hvad savner du ved dit tidligere job? svarer hun da også kort og kontant: »Lønnen - ikke så meget andet«.

»Der er en hel masse planlægning i rollen både som lærer og projektleder. At få planlagt et helt undervisningsår kræver sin kvinde. Du skal forstå at skabe noget systematik, og jeg bruger meget at visualisere planerne«»Før kunne jeg stille og roligt begynde dagen med at læse mail, se avisen og tage en kop kaffe. Men nu er jeg på konstant, fra jeg møder klokken 7.50 og frem til 13.30. Jeg bliver nødt til at bruge mig selv hele tiden«