Det fik Bertel også at vide:

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Karin Kroer, Søhusskolen:

»Hele apparatet med nationale test og afgangsprøver fylder meget, for vi har også forprøver til test og afgangsprøver. Al den tid går fra spændende undervisning. Eleverne skal vide, hvor de står. Derfor har vi vores egne test. De nationale test bør være frivillige«.

Bertel Haarder:

»De nationale test udgør 45 minutter i hver klasse om året. Forklar mig, hvorfor det er et stort problem, når I har opfundet en hel masse selv«.

Karin Kroer:

»8. klasse blev spurgt til ordsprog. Vi vil hellere lave test, så eleverne kun bliver spurgt til ordsprog, hvis vi har arbejdet med det. En portefølje er et virkelig godt instrument til at følge elevernes udvikling«.

Jette Meier, Søhusskolen:

»Det positive er, at skriftligheden har professionaliseret os som lærere. Vi kan dokumentere, at vi kan vores job. Tidligere havde vi kun vores mavefornemmelse at støtte os til. Men vi kan sagtens nøjes med at bruge portefølje, for her giver dokumentationen mening«.

Meta Hedegaard, Abildgårdskolen

»De nationale test er et mareridt i vores specialklasserække. Vi har elever, som højst kan koncentrere sig i seks-syv minutter ad gangen, og som ikke kan huske i ret lang tid. Det kræver en masse papirarbejde at få dem fritaget, så vi har et stort ønske om, at testene bliver frivillige, selvfølgelig i samarbejde med forældrene«.

Astrid Madsen, Abildgårdskolen:

»Vi ønsker os delprøver i matematik. En prøve i færdighedsregning kan give mange af vores fagligt svage elever en sejr. Så har de den med sig i 10. klasse«.

Simon Andersen, 3.a på Søhusskolen:

»Kan du ikke sørge for, at vi får mere idræt og mindre matematik?«