Ikke siden først i 1990'erne har filtning oplevet en renæssance som den, der aktuelt lokker store som små i gang med den forunderlige proces, der i al sin enkelhed går ud på at få uldens fibre til at forbinde sig. I denne bog er der tale om klassisk filtning, altså fremstilling af uldne flader og figurer ved hjælp af vand, sæbe og knofedt. Og det er der noget befriende ved - midt i en tid med masser af nålefiltning og små hurtige halvfabrikata til åh så personlig dekoration.

Forfatterne har bredt deres interesse ud til et projekt, hvor de med støtte fra Danida har sat en større produktion i gang i Nepal. Det nævnes kun for fuldstændighedens skyld, idet denne bogs projekt er et andet, nemlig at skabe kreativ arbejdsglæde gennem eksperimenter med uld og filtning.

Visuelt er det en delikat bog, tæt på candyfloss og boligartikler, hvor hver eneste lille dut er placeret med velberådet hu. Og det ligger vel fint i forlængelse af en tidsånd, hvor glade børn filter sammen med glade mødre, fætre og naboer. Og jo, det er da inspirerende - også i en undervisningssammenhæng - men hvor ville det dog have været givende, hvis vi havde fået lidt mere om den klassiske filtning, der kendes tilbage fra skytherne, og det ulandsprojekt, som forfatterne selv nævner i bogens forord.

Håndarbejde må gerne have lidt "kant" - også selvom det er hyggeligt at koble fra og så filte, hækle eller sy videre, som om ingenting var hændt. Der er i faget håndarbejde rigtig meget brug for at vise de andre sider, globalt, lokalt og ikke mindst tværfagligt. Teknikken filtning egner sig godt, så i hænderne på den gode håndarbejdslærer vil denne lille bog kunne bruges til rigtig meget - også ud over lyserøde futter og glade tøjdyr.