Vi er vel en hel del, der har undervist i adskillige år, uden at resultater fra »pædagogisk forskning« har haft førsteprioritet sammenlignet med egne erfaringer. Selv har jeg undervist i 55 år (instruktør i forsvaret, lærer i folkeskole, aftenskole, aftenhøjskole, oplysningsforbund og på DLH (Institut for Uddannelse og Pædagogik) samt på utallige kurser rundt om i verden for specialpædagoger).

Hvad er det så, at en lærer (efter mine erfaringer) »går efter«? For mit vedkommende en grundig viden om det faglige emne, man vil behandle, kombineret med erfaringer om, hvad eleverne/deltagerne finder relevant nu og her - langt mere end resultaterne fra tilsyneladende dokumentationer fra evidens baseret på diverse randomiserede, dobbelte blindforsøg, hvor den pædagogiske verden søger at efterligne nyere medicinsk forskning.

I bogen »Uren pædagogik« (Rømer, Tangaard og Brinkmann. Forlaget Klim, 2011) gør en række undervisere - i mere eller mindre (for os på gulvet) forståelige artikler - op med indflydelsen fra »den rene pædagogik« på, hvad det er, vi går og gør og kan gøre.

Læs bogen og gør op med dig selv, i hvor høj grad dine egne erfaringer passer med offentliggjorte resultater af pædagogisk forskning styret af for eksempel Pisa.