Debat
Respekt for læreren?
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Undervisningsminister Tina Nedergaard vil nu skrive ind i folkeskoleloven, at eleverne skal have respekt for læreren.
Skal man le eller græde?
Siden Anders Foghs latterliggørelse af »rundkredspædagogikken« har Venstres undervisningsministre brugt utrolig energi på at undergrave respekten for lærerne og folkeskolen.
Øget kontrol og umyndiggørelse har konstant været Bertel Haarders medicin.
Tina Nedergaard har for nylig selv nedgjort lærerne og smidt dem ud af de aktuelle skolesamtaler.
I øvrigt er folkeskoleloven i årevis blevet overtrådt dagligt, fordi eleverne ikke får de undervisningstimer, der står i loven. Faget musik er - ulovligt - ved at forsvinde fra skolen på grund af nedskæringer. Og specialundervisningen bløder oglever mange steder ikke op til lovgivningen.
Gør ministeren noget ved de lovbrud?
Nej, det er ikke hendes ansvar, siger hun.
Men nu vil hun så skrive noget om respekt ind i den lov, som ikke behøver at blive overholdt.
Symbolpolitik og/eller dobbeltmoral?
Forstemmende er det i hvert fald, at ministeren kun anviser overfladiskeløsninger på et stort problem.