Debat

Tv2 og public service?

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I Folkeskolen nummer 26 roser Palle Strøm, programdirektør på Tv2, sit program »Skolen« for at være et stykke public service, som har gjort en forskel. Det er i hvert fald rigtigt, at seriens faglige konsulent dagen efter sidste udsendelse kunne fremvise en fyldt ordrebog: Læringsstile til folket!

Til public service hører en lovfæstet forpligtelse på saglighed, men hvad sker der, når man - som Strøm formulerer det - fravælger det traditionelle dokumentarformat til fordel for et mere fremadrettet, »aspirerende udgangspunkt«? Sophia er ved at lægge sidste hånd på et notat, som dokumenterer, hvordan påstanden om Gauerslund Skoles mirakelagtige fremgang hviler på uklare præmisser og problematiske beregninger. Derudover er tv-billederne fra Gauerslund blevet redigeret, så de giver et helt skævt billede af projektet, hvor læringsstile kun blev anvendt en brøkdel af tiden.

Palle Strøm er så flink at fremhæve lærerne i sin artikel. I Tv2's program - med otte afsnit på landsdækkende fjernsyn - er det derimod et standardiseret pædagogisk koncept, der iscenesættes som omdrejningspunkt. Det er muligvis godt for seertallene - men public service er det næppe.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler