Debat
Lokale arbejdstidsaftaler – opgør med fortiden
Arbejdstid.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
De lokale forhandlinger om at indgå den centralt aftalte arbejdstidsaftale, som er indeholdt i overenskomsten for 2008, er i fuld gang.
Kredse og kommuner er i gang med et omfattende arbejde, og hvis forhandlingerne ender med enighed om, hvad det maksimale undervisningstimetal skal være, er en aftale tæt på. Næste opgave består i at få aftalen til at fungere efter hensigten ude på skolerne. Derfor skal tillidsrepræsentant, leder og lærere sættes grundigt ind i, hvordan de skal gribe den nye aftale an.
Ud over et maksimalt undervisningstimetal får lærere/børnehaveklasseledere tid til at løse alle de opgaver, der knytter sig til undervisningen, en tid, som de selv disponerer over i relation til de aftaler, der er på skolen. Hensigten med aftalen er at gøre skolen til en bedre arbejdsplads.
Det er nemlig vigtigt at holde fast i, at den nye arbejdstidsaftale er det første synlige opgør med den tankegang, der går under betegnelsen new public management. Begrebet dækker over mange af de nyskabelser, vi har været vidne til gennem de sidste 15-20 år. Blandt andet ideen om, at der er brug for stærk ledelsesstyring for at få løst arbejdsopgaverne mest effektivt. Pisk og gulerod, som grundtanken i lokal løndannelse var udtryk for, er blot et eksempel på denne tankegang. I forhold til folkeskolen blev tankegangen udmøntet første gang i 1993, da optællingssystemet U,F,Ø blev indført. Det skulle sikre, at lærerne ikke gik og drev den af. I kølvandet på U,F,Ø fulgte kontraktstyring, lønsumsstyring, målstyring og kontrolfunktioner på alle plan, alt sammen i en tro på, at det var vejen frem mod en effektiv offentlig sektor.
Den nye arbejdstidsaftale fjerner ikke alle skolens problemer på én gang. Men det er vigtigt at holde fast i, at den klart signalerer, at den professionelle lærer er skolens fundament.
Der er altså grund til at glæde sig over det gennembrud, Overenskomst 08 gav os. Aftalen anerkender nemlig, at det er lærerne, der har det professionelle ansvar for undervisningen. Aftalen anerkender tilsvarende, at det er skoleledelsen, der i sidste instans har ansvaret for skolens samlede virksomhed. Derfor skal ledelsen både have den fornødne tid til at give pædagogisk sparring og være inspirator i skolens dagligdag og have tid til at samarbejde med både lærere, tillidsrepræsentant og sikkerhedsrepræsentant. Aftalens værdigrundlag er derfor dens omdrejningspunkt, hvilket fremgår tydeligt af indledningen og bilag 3 til aftalen, som er vigtig læsning for alle skolen parter, inden man skal i gang med en ny arbejdstidsaftale.
»Den nye arbejdstidsaftale fjerner ikke alle skolens problemer på én gang. Men det er vigtigt at holde fast i, at aftalen klart signalerer, at den professionelle lærer er skolens fundament«