Debat
Inklusion og satspulje
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Hvert år deler alle partier - undtagen Enhedslisten - ud af satspuljemidlerne. Tit falder der også noget af til skolerne. Et år var det it-rygsække til læsesvage elever. I år er det blandt andet 100 millioner kroner til inklusion. Det lyder jo forrygende. Men hvor kommer pengene egentlig fra? De kommer såmænd fra fiflerier med satserne for udbetaling af arbejdsløshedsunderstøttelse, kontanthjælp, førtidspension og andre overførselsindkomster. Hvert år skulle disse overførselsindkomster reguleres med den samme sats som pris- og lønstigninger i det øvrige samfund. Det sker bare ikke. Reguleringen lige her foregår nemlig til en lavere sats. Det overskud, der fremkommer, lægges så i »satspuljen«. Og den deler de fleste partier så gladeligt ud af. År efter år betyder det, at folk på overførselsindkomst sakker længere og længere bagud i økonomiske muligheder.
At det ikke er småpenge, fremgår af de seneste beregninger, jeg erindrer. En arbejdsløs ville have over 8.000 kroner mere om året, hvis ikke »man« igennem årene havde taget penge fra til satspuljen. En folkepensionist og en kontanthjælpsmodtager mister vist »kun« 4.000-5.000 kroner. Så når »satspuljen skal gøre inklusion fagligt forsvarlig« - så tak en arbejdsløs eller en kontanthjælpsmodtager.
Selvfølgelig skal man ikke have dårlig samvittighed i skolen over, at man får nogle millioner til inklusion. Men det er da beskæmmende for politikere, at de først nakker pengene fra de arbejdsløse og derefter deler dem ud under højrøstet selvros. Pengene burde jo tilvejebringes helt almindeligt på finansloven.
Enhedslisten har aldrig accepteret satspuljekonstruktionen, hvor det specielt og alene er de dårligst stillede, der skal løfte de svagest stillede.