Der må være noget at komme efter. Den politiske dille med undskyldninger bør udbredes til folkeskolen. Med et lille glimt i øjet vil jeg kræve en undskyldning, da jeg ingen undskyldning har fået endnu. Jeg er 24 år og har i min skoletid ikke fået lov til at være på hold med 50 af mine venner, jeg måtte kun gå i klasse med mine 22 bedste venner. Og hvad med en undskyldning for, at jeg ikke ved, hvilken læringsstil jeg har, eller at jeg ikke har fået lov til at blive undervist efter Cooperativ Learnings principper eller med LP-modellen.

Vi blev spist af med plan A udført af lærere, der kun havde deres uddannelse, løbende opkvalificering, samarbejdede og havde deres sunde fornuft at byde ind med. Den går simpelthen ikke.

Hvordan skal jeg vide, at jeg har lært noget. Læreren skulle jo ikke følge Fælles Mål, og jeg skulle ikke op til nogen nationale test. Var og er mine venner og jeg bare dumme, siden vi var nødt til at gå i skole 34 timer i stede for de omkring 28, der er nødvendige for eleverne i dag?

Bør jeg ikke have en undskyldning for at have gået i en skole uden politiske luftkasteller. Eller skal jeg være glad for, at jeg gik i en folkeskole, hvor der ikke kom nye krav hver måned, og lærerne derfor havde tid til undervisningen og den enkelte elev?