Der er kun i ringe omfang tradition for at arbejde systematisk med mundtlighed med baggrund i en faglig teori, et klart begrebsapparat og en praksisrettet opmærksomhed på lærerens opgaver. En sammenligning af litteraturlister om forskning i skønlitteratur og litteraturpædagogik med lister over forskning i mundtlighed og pædagogik om mundtlighed taler sit tydelige sprog om dette. Skriftligheden er oftest fundamentet for arbejde med mundtligheden, så det talte sprog kommer til at fremstå som mangelfuld skriftlighed.

I mange undersøgelser af mundtlighed og undervisning i folkeskolen - nogle af lidt ældre dato - fremgår det, at den monologiske samtale med læreren som spørger og de dygtige elever som svarere har været udbredt. Om det stadig er en almindelig praksis i dag, er omdiskuteret, idet nogle mener, at der er sket en frugtbar udvikling hen imod en polyfonisk og dialogisk mundtlighed. Jeg mener selv, at der er sket store fremskridt i undervisningen i samtalen og den mundtlige fremstilling

Bogen behandler det mundtlige områdes mange facetter med stor grundighed og alsidighed.

Som det ofte sker, når mange forfattere uafhængigt af hinanden skal skrive om samme tema, er der mange gentagelser og overlap. Emnet kunne godt have været afgrænset bedre, så forfatterne i højere grad havde kunnet belyse det samme område ud fra forskellige perspektiver.

Der er artikler om, hvorfor vi skal arbejde med mundtlighed, om mundtlighedens genrer og karakteristiske træk og dens fremtrædelsesformer i det moderne formidlingsbillede. Men hæftet beskæftiger sig også med talesprogsudvikling og talesprog og om læreren som mundtlig vejleder. Nogle af artiklerne er i emnets periferi, for eksempel afsnittet om faglig formidling og mundtlighed, der handler mere om faglig læsning end om mundtlighed.

Men det var en meget inspirerende oplevelse at læse hæftet. Der er velskrevne artikler, der både betoner mundtlighedens vigtighed i det moderne samfund og i forbindelse med deltagelse i den demokratiske debat og også betydningen for identitetsdannelsen, erhvervelsen af sociale kompetencer og for elevernes dannelse i et fællesskab.

Nogle artikler indeholder helt konkrete forslag, der blandt andet bygger på den klassiske retoriks begreber. Der er en trin for trin-vejledning i, hvordan man forbereder og gennemfører en god mundtlig fremstilling - meget afslørende, når man holder artiklen op over for sig selv som et spejl.

Et gennemgående tema er manglen på sammenhæng mellem en faglig teori og praksis.

I et afslutningsafsnit om læreren som mundtlig vejleder trækker Mads Haugsted på både pragmatik, retorik og drama i sine forslag til et arbejde med handlende mundtlighed.

Bogen kommer langt omkring. Den kan læses med stort udbytte i sin helhed, eller man kan plukke de artikler ud, man er særligt interesseret i - som praktiker eller teoretiker - uden at det går ud over forståelsen. Det er en god inspiration til arbejdet med den forsømte mundtlighed.