På denne klummeplads sendte vi tidligere en opfordring til at bruge finanskrisen og den truede beskæftigelse som en anledning til at sætte gang i investeringerne i den offentlige sektor for at indhente års forsømmelser. Et af områderne er renovering af skolernes toiletter, som statsministeren flere gange har udtalt sig om.

Regeringen har nu indgået et finanslovsforlig, hvor der på papiret er afsat 100 millioner til renovering af toiletter. Det er rent genbrug af kvalitetsfondspenge, der alligevel skulle bruges til kvalitetsforbedringer. Pengene udløses blot et år før, det var aftalt.

Pengene skal ydermere deles mellem daginstitutioner og skoler og udløses med 50 millioner i 2009 og igen i 2010.

Hvis vi antager, at de bliver fordelt fifty-fifty, vil der altså være 25 millioner per år i to år til skoleområdet. Der er cirka 1.800 folkeskoler i Danmark. Skulle de hver have andel i pengene, vil der blive godt 16.000 kroner per skole per år. Et standardtoilet koster cirka 1.500 kroner. Regeringens bestræbelser om provenu ved fællesindkøb kan måske presse prisen lidt ned, men situationen er den, at der mange steder skal foretages gennemgribende renoveringer med udskiftning af alt fra kloak til rørføring, fliser, ændringer af mure, udbedring af svampeskader med videre ud over udskiftning af toiletter.

Sagen sættes i relief af, at toiletternes tilstand kun er toppen af isbjerget. Der er rigtig mange andre forsømmelser at indhente.

Økonomiministeren udtalte sig i tv om, at han nok ville se de kommuner, der kunne få sig selv til at søge de afsatte midler. Budskabet var ikke til at tage fejl af. Ansvaret bliver igen ensidigt placeret hos kommunerne, skønt alle ved, at skattestoppet og den stramme økonomiaftale mellem KL og regeringen er en forhindring for, at kommunernes kan leve op til en tidssvarende skolestandard.

Denne aftale er ikke en imødekommelse af forældres, elevers, ansattes og andre brugeres rimelige krav om tidssvarende toiletter.

Regeringen kan ikke få opfyldt ønsket om ikke at høre mere om uhumske toiletter.

Aftalen er ikke det papir værd, den er skrevet på. Den bringer historien om toiletpapirets historie i erinding. Af den fremgår, at det hårde papir i 1940'erne kunne bære indskriften »Now wash your hands please« eller »Government property«.

Økonomiministeren og forligspartierne omkring finansloven har vasket hænder.

Den offentlige sektor er »regeringens ejendel«. En benægtelse heraf er ansvarsforflygtigelse.