Jens Raahauge giver et fordrejet billede i sin anmeldelse af min bog »Blandt kriminelle muslimer« i Folkeskolen nummer 24.

I bogen tager jeg et fast greb om folkeskolens varme kartoffel, nemlig den muslimske kultur og dens møde med vestlig pædagogik. Jeg påpeger faren ved, at stadig flere muslimske unge søger tilflugt fra det danske samfund, kriminalitet og emotionelt armod i koranen. Min bekymring skyldes ifølge Raahauge, at jeg læser koranen med »fundamentalistiske briller«. Men jeg læser det, der står. Punktum. Derudover henviser jeg til sprogprofessor Tina Magaards forskning, som påpeger, at ud af verdens ti største religioner er »islam langt den mest krigeriske«; forskning, som anmelderen ikke forholder sig til. Raahauge skal have lov til at tolke Muhammeds åbenbaringer mindre kriminelle og racistiske, end de står skrevet. Men mine erfaringer med stigende fundamentalisme og terror-sympati blandt muslimer passer desværre fint med en 2007-rapport fra det tyske indenrigsministerium. Rapporten viser, at »80 procent af alle muslimer fuldstændigt mener, at koranen er Allahs sande åbenbaringer«, og at hver fjerde unge muslim er parat til at begå religiøs vold.

I bogen beskriver jeg også, hvordan muslimske børn ikke lærer at reflektere over deres følelser i så høj grad som danske. Konsekvensen er offermentalitet og større social accept af aggression i muslimske familier. Jens Raahauges modargument er, at denne mangel på refleksion også ses i religiøse miljøer og i bander. Hvor er pointen? Muslimske unge vokser jo netop op i et religiøst miljø, og indvandrerbander består næsten udelukkende af muslimer. De voldsomme problemer med at få muslimske børn til at forstå og acceptere den mere refleksions- og ansvarsorienterede pædagogik på danske skoler taler for sig selv.