Der bør sættes spørgsmålstegn ved kvalitetsmåling gennem test og den undervisning, det på sigt bliver muligt at give eleverne. Problemet er, at der sker en regulær ændring i måden at se fagene på. Fagene skal ikke rangordnes. Vi må ikke ende som i USA, hvor lærere, for at overleve psykisk i det amerikanske skolemiljø, udvælger områder inden for fagene, som man med sikkerhed ved, der skal testes i, og så underviser i disse områder. Denne model er meget lidt i tråd med danske læreres metodefrihed og hensynet til, at eleverne lærer forskelligt.

Hvem er det, vi tester, og hvad er det, vi tester? Er det elevernes paratviden, deres evne til at huske det stof, der er gennemgået i det enkelte fag? Er det lærerens evner som formidler, der skal testes?

Med test vælger vi at leve baglæns for at prøve at forstå livet forlæns. Det giver ikke mening, at man har velkvalificerede lærere og så vælger at udhule deres engagement og fratage eleverne en enestående mulighed for at møde verden med en bred viden og evnen til at tænke selv i stedet for den reproduktion, som ligger i testtanken.

Ønsker man stram styring, er det kontrol og udefrakommende påbud, man skal have. Ønsker man til gengæld en skole i udvikling, nogle elever, der forlader folkeskolen med en bred vifte af viden og erfaring med egne sociale og faglige færdigheder, så skal vi satse på de professionelle, som skal have råderetten tilbage. Vi skal fastholde lærernes metodefrihed, som bliver kørt ud på et sidespor, hver gang der kommer nye test- og evalueringstiltag.

Jeg konkluderer på baggrund af ovenstående, at lærerne skal være myndige og benytte sig af enhver lejlighed til at gøre opmærksom på de uhensigtsmæssige tiltag, der gøres på vore elevers vegne