Anmeldelse

Bibelen hver dag

Bibelen hver dag

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Oldemor fortæller bibelhistorier for børn", står der i beskrivelsen af bogen fra forlaget. Allerede her vil mange børn stå af. Men hop om bord igen, unger, for det er en fantastisk bog - "Bibelen hver dag", som den hedder.

Titlen dækker over, at der er 365 korte historier fra det Gamle og Ny testamente. Det er en af bogens store forcer, at den er kronologisk, noget, der tit mangler i religionsundervisningen i folkeskolen. Bogen giver eleverne en god ballast og forståelse for kristendommen. Den er også god at få forstand af eller blot få genopfrisket sin bibelhistorie af. Bagerst findes et minileksikon, der kort, men utroligt dækkende forklarer, hvad de enkelte ord betyder.

Det er oplagt at læse en historie højt i klassen og derefter tale om teksten. Fortællingens kunst kan være svær at mestre, men med denne bog i hånden kan det næsten ikke gå galt. Den er let læselig, let forståelig og smukt illustreret.  

De korte historier kan også serveres som appetitvækkere til den "rigtige" bibel, idet der er henvisninger til de oprindelige steder i biblen. Om man er kristen eller ej, så er det disse fortællinger, der danner rygraden i den vestlige verden. Og det er i sig selv værd at fortælle om.

Elever på mellemtrinet kan sagtens selv give sig i kast med bogen, som bør stå ved siden af diverse børnebibler på skolebiblioteket.