I Folkeskolen nummer 25 refereres der i »Ombudsmanden lægger sag til rette for Sauer«, at jeg ikke har givet et klart svar på, om det er lovligt, at en kommune afviser at tilbyde specialundervisning med henvisning til økonomien.

Jeg vil gerne prøve igen: Det er ikke lovligt at afvise at tilbyde specialundervisning til et barn, der har behov for det, med den begrundelse at det nødvendige tilbud er for dyrt, eller at skolen eller kommunen ikke har råd til at betale det tilbud, barnet har krav på. En henvisning til økonomiske forhold er ikke en saglig begrundelse og dermed ikke en lovlig begrundelse.

Det betyder ikke, at det ikke kan være nødvendigt at prioritere anvendelsen af de samlede resurser på skolen. Hvis der har været givet tilbud, der er dyrere end det billigste, som opfylder lovgivningens krav, kan det være nødvendigt at reducere disse tilbud i fremtiden. Men hvis en skoleleder ikke kan give de tilbud, som en elev har krav på, må han løse problemet med kommunalforvaltningen, enten ved at skolen får flere penge, eller ved at der aftales omprioriteringer, så der skæres ned andre steder, hvor det kan ske, uden at loven overtrædes.

Det er skolelederen, der har ansvaret for de tilbud om specialundervisning og specialpædagogisk bistand, der gives på skolen. Skolelederen skal tage hensyn til forældrenes ønsker, og lederen skal indhente en vurdering fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Men ansvaret for beslutningen er lederens. Lederens beslutninger om henvisning til specialklasse eller specialskole og andre beslutninger om specialundervisning i videre omfang kan forældrene klage over til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning.