I Folkeskolen nummer 25 kritiserer jeg formanden for skolepsykologerne, Bjarne Nielsen, for hans dybt nedsættende ud­talelser om lærere, der får stress. Til Berlingske Tidende udtaler han: »Jeg tror ikke, at dygtige og engagerede lærere går ned med stress. Fra arbejdsmiljøundersøgelser ved vi, at lærere, som er gode til at samarbejde, har langt færre psykiske problemer«. Altså, får du stress, er det, fordi du hverken er dygtig, engageret eller god til at samarbejde! Det er krænkende at læse, når man ved, hvor mange utroligt engagerede og dygtige lærere der går ned med stress som følge af arbejdet i skolen.

Det får Bjarne Nielsen så i nummer 26 vendt til, at min kritik skulle gå på, at han fremhæver, »at der er mange dygtige og engagerede lærere i folkeskolen, der trives med lærerarbejdet«. Sikke noget vrøvl.

Bjarne Nielsen skriver, at debatten om folkeskolen desværre ikke tegnes af de mange engagerede og dygtige lærere, der er i folkeskolen. Det er jeg fuldstændig uenig i.

Tværtimod er de mange kritiske indlæg, der er om kommunernes rummeligheds- og inklusionspolitik, også præget af lærernes ønske om at udføre et godt lærerarbejde. Lærerne vil gerne have en folkeskole, der er bredt inkluderende og rummelig, men det kræver, at rammerne er i orden.

Det er nok her, mine og Bjarne Nielsens veje skilles. Som formand for skolepsykologerne bliver Bjarne Nielsen et redskab for den kommunale dagsorden om, at nettodriftsudgifterne per elev skal sænkes - en opgave, han tilsyneladende velvilligt påtager sig.

Hvis skolen skal løse målsætningen om en øget inklusion og rummelighed, er det ikke nok at snakke om ændret læreradfærd. Det er også nødvendigt at se på rammerne i skolen.