Landsformand for Skole og Samfund, Thomas Damkjær Petersen, skriver i Folkeskolen

nummer 25, at foreningen »støtter elevplaner, idet vi hele tiden er gået ind for mere skriftlighed i skole-hjem-samarbejdet«.

Han går i en lang bue uden om den varme grød ved kun at tale om elevplaner som kommunikation mellem skole og hjem. Bekendtgørelsen om elevplaner er først og fremmest en lovgivning, der pålægger lærerne løbende at evaluere undervisningen for alle elever i alle fag i alle trinmål. Det er langt den største del af opgaven. At skrive elevplanerne er den mindste.

Denne tavshed om den løbende evaluering er ynkelig og forløjet.

I sin tale til Danmarks Skolelederforenings årsmøde den 29. september 2005 gav Bertel Haarder klar besked om den løbende evaluering:

»De obligatoriske test vil ikke - og skal ikke - evaluere alle aspekter af de gældende trinmål. Der er trinmål, som ikke er egnet til evaluering ved testning. Trinmål, der ikke testes i forhold til, skal selvfølgelig også evalueres - blot på andre måder. Dem skal der også følges op på. Også i forhold til disse trinmål skal elevernes præstationer vurderes, konsekvenser skal tages, mål skal sættes, aftaler skal indgås. Med aftalen om løbende evaluering er fundamentet lagt til en stærkere evalueringskultur, hvor tilbagemeldinger til børn og forældre er en naturlig del af hverdagen«.

Jeg vil bede Thomas Damkjær Petersen vedkende sig her i Folkeskolen, at han finder det uproblematisk for en lærer med i gennemsnit 2.000-3.000 trinmål i spil at realisere denne målsætning som »en naturlig del af hverdagen«.

Kan han ikke det, må han undsige bekendtgørelsen på dette punkt.

Og Bertel Haarder selv? Han er tavs som graven.