Det lille hæfte "Vi arbejder med de kommende skolestartere" henvender sig især til pædagoger, der arbejder med de ældste børn i børnehaven. Fokus er, hvordan man kan forberede børnene til skolen.

Hæftet indeholder mange inspirerende eksempler på arbejdet med børnene. Overgangen til skolen skal være så lempelig som muligt. I slutningen af hvert afsnit er der bragt en række dilemmaer og fokuspunkter, som kan bruges til overvejelser og som oplæg i personalegruppen.

Mens jeg læste bogen, blev jeg ked af, at skolen kan komme til at fylde så meget i børnehaverne. Den stramme og strukturerede pædagogik skal efter forfatternes mening starte i børnehaven. Det er her, skolen begynder. Det er ikke længere børnehaveklassen, som danner overgang og forbereder børnene på skolestarten. Mange af bogens aktivitetsforslag er da også en tro kopi af arbejdet i vores børnehaveklasser. Kan det være meningen?

Forfatterne synes ikke at respektere pædagogernes faglighed og det indgående kendskab til hvert enkelt barn, som de opnår gennem det pædagogiske arbejde. Alle børn skal behandles ens og testes med SPU - Skoleparathedundersøgelse. Undersøgelsens fokusområder er beskrevet og testen består af 62 spørgsmål og afgør, om barnet er skoleparat.

Hvis vi er uddannede pædagoger og kender de børn, vi er omgivet af, skal vi se på det hele barn og den udvikling, som børnene er inde i. Det er jo det, vi er virkelig gode til. Test har ofte en meget begrænset værdi og har problemer med at være anerkendende i forhold til børnene.

Bogen er interessant læsning, hvis man vil sætte sig ind i en fremherskende strømning inden for førskolepædagogikken.