Debat
Rekord: Fem nye regler om dagen
Regeltyranni.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Antallet af love og bekendtgørelser var sidste år 1.854, det højeste tal nogensinde. Undervisningsministeriet er blandt dem, der har haft den største vækst. Test, kanon, elevplaner, prøver, kvalitetsrapporter er blot nogle af de ændringer, der har betydet mere central styring og kontrol af skolen.
Statsministeren sagde i sin åbningstale: »Udgangspunktet for kvalitetsreformen er, at bedre kvalitet skal komme nedefra. Folketing og regering kan og skal ikke bestemme alting«.
DLF kan kun være enig. Desværre er der ingen overensstemmelse mellem statsministerens smukke ord og det, regeringen har fremlagt: Hvor en større del af ansvaret for folkeskolen lægges i kommunalbestyrelsen, frem for, som det er i dag, at den enkelte skole, inden for givne rammer, har ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til skolens formål - og selv fastlægger skolens undervisning og tilrettelæggelse. Hvordan passer en så hidtil uset central styring af folkeskolen med, »at kvalitet skal komme nedefra«? På DLF's kongres i september lovede Bertel Haarder ellers folkeskolen ro til at få gennemført de reformer, som allerede er vedtaget.
I stedet for en byge af nye lovforslag skulle regeringen give plads til lokale løsninger. Regeringen kunne begynde med at gå sine egne lovforslag og bekendtgørelser igennem og stille spørgsmålet: Hvilke ændringer og forenklinger kunne bidrage til at skabe en bedre skole? Vi har afleveret syv forslag til undervisningsministeren:
- At elevplaner udmøntes, så den enkelte skole afgør, hvordan elevplaner indgår i samarbejdet med forældrene.
- At kvalitetsrapporter udmøntes med et minimum af centrale krav, så de ikke bliver en belastning for skoler og kommuner.
- At administrative opgaver begrænses.
- At ændringer i folkeskolen gennemføres på baggrund af forsøgs- og udviklingsarbejder.
- At bekendtgørelser gennemarbejdes og udsendes, så lærerne har mulighed for at tage højde for dem i tilrettelæggelsen af undervisningen.
- At analysere indholdet i naturfagsundervisningen i relation til opgaverne i Pisa-undersøgelsen.
- At DLF repræsenteres i udvalg vedrørende ændringer i folkeskolen.
Hvis kvalitet skal komme nedefra, er det helt afgørende, at lærerne får mulighed for at levere bedre kvalitet. Skolen har behov for afvikling af regelstyring og unødig dokumentationskrav - ikke yderligere centralisering og nye krav gennem lovgivning og bekendtgørelser.
»Hvis kvalitet skal komme nedefra, er det helt afgørende, at lærerne får mulighed for at levere bedre kvalitet«