At elever og lærere stresses langt over sundhedsgrænsen, er velkendt. Kan vi gøre noget ved det?

Nu er jeg pensionist, men i min aktive tid var jeg på en skole, hvor vi forsøgte at gøre noget. Vi løste ikke problemet, men vi reducerede det - og idéen kan måske bruges af andre. Et skoleskema med lektioner a 45 minutter giver et uoverskueligt billede af en skoledag med seks-syv lektioner om dagen for mange af de store elever. Man fristes til at tro, at lektioner på 45 minutter er det ideelle for god indlæring, men det har intet med pædagogisk tænkning at gøre. Tidligere var lektionslængden 50 minutter, men efter langvarigt og berettiget pres om nedsættelse af arbejdstiden for lærere fandt man på at nedsætte lektionslængden til 45 minutter og bevare samme antal lektioner. Det gav en væsentlig nedsættelse af lærernes arbejdstid - og nedsættelsen var gratis - og som man sagde: de fem minutter fra eller til ændrede jo ikke undervisningskvaliteten.

På »min gamle skole« gik vi den modsatte vej og ændrede lektionslængden til 60 minutter. Vi opnåede derved en skoledag på fire-fem lektioner i stedet for den tidligere skoledag på seks-syv lektioner. De »lange« dage på fem lektioner kunne som regel gøres medgørlige ved at indlægge en kreativ lektion, som ikke krævede forberedelse for eleven. Modellen kan naturligvis ikke bare kopieres, for så kommer timetallet ikke til at passe med lovens vejledende timefordelingsplaner.

Dertil skal siges, at timefordelingsplanerne er vejledende. Der er intet, som hindrer, at skoleåret opdeles i semestre med forskelligt lektionstimetal. Det kan så ydeligere understreges, at de færre lektioner per uge letter skemalægningen, så problemer med flere skemaer per år reduceres væsentligt - og med skemalægning på computeren er fordelene langt større end ulemperne.

Nogle lærere vil anføre den væsentlige indvending, at elevernes koncentration ikke kan fastholdes i 60 minutter. Det er korrekt, men det kan den heller ikke i 45.

Forkortet af redaktionen