Omkring det forrige århundredskifte begyndte der at vokse en offentlig sektor frem, herunder et skolevæsen. Det var, dengang det var fint at være skolelærer.

På det tidspunkt fik man en såkaldt "aftalemodel", hvor man i det private skelnede skarpt mellem medarbejdere og ledere - der havde retten til at lede og fordele arbejdet - mens man i det offentlige holdt fast ved et fagligt fællesskab. Dog med lederne som "de første blandt ligemænd".

I 1907 var det at lede imidlertid blevet en opgave, der adskilte sig meget fra andre opgaver, der skulle varetages på en skole. Lederens fællesskab med lærerne var ikke mere tilstrækkeligt, hvilket betød, at der blev brug for en organisation på tværs af de enkelte skoler. Det blev til den første lederforening: "Overlærerforeningen".

Senere har mange andre set dagens lys: Viceskoleinspektørforeningen, Førstelærerforeningen, Dansk Skoleinspektørforening, Danmarks Skolelederforening, Lederforeningen og nu senest Skoleledernes Fællesrepræsentation. Sidstnævnte blev som bekendt den 23. august i år til én skolelederforening: "Skolelederne". En forening, hvor - med Jens Færks ord - "de danske skoleledere uden diskussion har fået den stærkeste organisation i nordisk sammenhæng såvel som inden for det europæiske fællesskab". Ikke den ringeste jubilæumsgave i et år, hvor skolelederforeningerne har 100-års-jubilæum.

I anledning af jubilæet har magasinet "Skolelederne" udgivet et særnummer: "Skolelederkrønike 1907-2007". Skolelederne har nemlig en historie. En meget spændende og dramatisk historie. En historie, der afspejler sig i samfundet og skolens udvikling gennem 100 år.

Det er historien om, hvordan lederens roller og opgaver har forandret sig markant gennem tiden. Fra industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet og frem til vores dages videnssamfund. Fra at være en profession er ledelse i dag professionaliseret.

Krøniken er ikke kedelig læsning. Den er fortællingen om de mange personer, som gennem årene har præget foreningernes arbejde. Hæderkronede formænd, bestyrelsesmedlemmer og skolepolitikere på rad og række. Nogle husker vi tydeligt som en markant del af tiden - og andre har vi for længst glemt. Men alle var de jo en del af historien.

Foruden det historiske tilbageblik er der også mange bud på fremtiden. Tidligere og nuværende organisationsfolk og skolepolitikere - ikke mindst tidligere og nuværende undervisningsministre - ønsker tillykke med jubilæet og sætter ord på udviklingen og den fremtidige lederrolle.

Et rigtig flot jubilæumsskrift. Spændende og nærværende historisk stof, der sætter skole og ledelse ind i en fin nutidig sammenhæng.

Skoleledelse er aldrig kedeligt - hverken som først blandt ligemænd eller professionel.