Salamanca-erklæringen fra 1994 fordrer tilslutning til, at alle børn har ret til uddannelse. Dette betyder, at alle skoler skal indrettes, så de tager hensyn til de store forskelle i egenskaber og behov. De elever, der har særlige behov, skal have adgang til almindelige skoler, der skal kunne imødekomme deres behov ved at bruge en pædagogik, der er centreret om det enkelte individ. Der er almindelig enighed om, vedføjes det i erklæringen, at sådanne inklusive skoler skal indrettes, så de medvirker til højnelse af læringsniveauet.

Præcist indrettet til opfyldelse af disse krav var vores nu nedlagte inklusive og niveaudelte skole, herunder realskolen. Den niveaudelte inklusive skole kunne betydeligt bedre end den nuværende udelte skole imødekomme de forskellige elevkategoriers behov. I den niveaudelte skole var det - og vil det igen være - praktisk muligt at bruge en pædagogik, der var - er - centreret omkring den enkelte elev. I erklæringens forstand var den niveaudelte skole (realskolen) den eftertragtede inklusive skole, som erklæringen kræver skal højne læringsniveauet for svage såvel som for dygtige elever. Den nuværende udelte skole glimrer ved at sænke læringsniveauet for begge elevkategorier, hvorfor denne skoleform ikke er i overensstemmelse med Salamanca-erklæringen. Man skal nemlig være opmærksom på, at den på ingen måde kræver, at alle elevkategorier skal dynges sammen inden for de samme fire vægge. Kort sagt: Salamanca forudsætter ikke, at skolen indrettes udelt. Snarere tværtimod. Skolen skal indrettes delt, så den medvirker til at hæve læringsniveauet for alle.