I lederen i Folkeskolen nummer 21 retter redaktør Thejsen en skrap kritik mod Institut for Menneskerettigheder og vores seneste udredning om diskrimination på grund af fagforeningsmedlemskab. Udredningen er »useriøs«, skriver Thejsen og henviser til, at blandt andre arbejdsmarkedsforsker Jesper Due »dumper den i Ugebrevet A4«, og at en jurist i Dansk Arbejdsgiverforening kalder den for »politisk bestillingsarbejde«. Det er en helt urimelig fremstilling.

Vi har på vores hjemmeside menneskeret.dk netop offentliggjort et længere baggrundspapir, der på grundig vis tilbageviser den kritik, der har været rejst mod udredningen. Men også her i bladet skal nogle fakta på plads. Først og fremmest er udredningen nemlig primært en analyse af beskyttelsen mod diskrimination på grund af fagforeningsmedlemskab i menneskeretten og i dansk ret. Her konstaterer vi, at der er et »hul« i regelværket, idet man ikke er beskyttet mod fagforeningsdiskrimination under en ansættelse - men derimod i ansættelses- og afskedigelsessituationer. Ved siden af den retlige analyse refererer udredningen til meningsmålinger, der viser, at op mod en femtedel af alle danske lønmodtagere føler sig presset til at være medlem af bestemte fagforeninger.

I stedet for at diskutere analysen vælger Thejsen at gengive løse påstande, herunder Jesper Dues kritik af meningsmålingernes statistiske grundlag. Men læserne bør vide, at Jesper Due har berigtiget sig selv i et genmæle, der er blevet tilføjet A4-artiklen(det vil sige en »korrektion af faktisk karakter«, jævnfør Pressenævnet).

Udredningen bør heller ikke underkendes, fordi den har fået økonomisk støtte fra de såkaldte »gule fagforeninger«, navnlig Kristelig Fagbevægelse og Frie Fagforeninger. For det betyder selvfølgelig ikke, at Institut for Menneskerettigheder udfører »politisk bestillingsarbejde«. På samme vis har vi også tiltro til, at Jesper Due og hans Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ikke lader sig styre af Dansk Arbejdsgiverforening, LO og andre, der betaler til deres forskning.

Svar

I det omtalte baggrundspapir skriver institutleder Jonas Christoffersen, at han ikke ser en modstilling mellem en aktiv og levende fagbevægelse, der søger at fastholde og hverve medlemmer, og retten til frit at vælge fagforening. »Men«, fortsætter han, »vi mener ikke, at lønmodtagere, tillidsrepræsentanter eller arbejdsgivere lovligt skal kunne diskriminere eller chikanere andre på grund af deres medlemskab eller ikke-medlemskab af en bestemt fagforening«.

Selvfølgelig ikke. Chikane, diskrimination og knægtelse af retten til at ytre sig frit skal afsløres og bekæmpes. Men udredningen medtænker slet ikke de faktiske vilkår. Man fortæller blot, at hver tiende medlem af nogle gule fagforeninger har følt sig presset til at være medlem af en bestemt fagforening, og at nogle af dem har oplevet ikke at få samme service fra tillidsrepræsentanten som andre.

Ja, det er da klart! Når man fravælger den fagforening, der forhandler løn- og ansættelsesforholdene, får det selvfølgelig konsekvenser. Man kan ikke melde sig ud af fællesskabet og tro, at man alligevel kan få fællesskabets fordele, når man har valgt at melde sig ind i en organisation, hvis to vigtigste kendetegn er, at den ikke har overenskomst med arbejdsgiveren, og at den ikke har ordentlig forstand på medlemmernes arbejdsområde.

Instituttets intentioner er gode, men rapporten er alt for nærsynet og enøjet, og talmaterialet er spinkelt og skævt. Den medtænker slet ikke de forhold, Jonas Christoffersen skriver om i baggrundspapiret. Man ser slet ikke helheden. Man ser ikke sammenhængene.

Thorkild Thejsen, chefredaktør, fagbladet Folkeskolen