Ti danske, svenske og norske forskere og undervisere har skrevet en særdeles læseværdig bog om evaluering. Jørgen Frost, som hovedsagelig bygger sit indlæg på forhold i Norge, der til forveksling ligner de danske, reagerer mod en stigende afdemokratisering. Man fokuserer på en eksakt opregning af slutresultater af undervisningen, der bygger på prøver og test. Dette gør man blandt andet for at tækkes ledere, skolemyndigheder og politikere, som vil se håndfaste resultater af undervisningen, man betaler til, inspireret af de internationale undersøgelser.

Der er for lidt sammenhæng mellem det læringssyn, der er formuleret i bestemmelser fra centralt hold, og de evalueringer, der bliver foretaget. Lærerne og skolerne skal skabe deres egen evalueringskultur og ikke lade sig vælte omkuld af pres udefra.

I den offentlige debat sluger man let og elegant forenklede vurderinger af skoler ud fra ranglistning efter test og karakterer ved afgangsprøver. Presset om at vise gode testtal fører uvægerligt til overfladiskhed og svindel med testresultaterne. Blandt andet sorteres svage elever i stigende grad fra.

Kari Smith dokumenterer, at der er ved at opstå en voldsom bølge af modstand mod testkulturens brug af evaluering til kontrol, sammenligning og rapportering opad i systemet. En assessment culture (vurderingskultur) er i offensiven igen, en kultur, der lægger vægt på at forbedre elevernes læring og lærernes undervisning gennem en evaluering, der inddrager evalueringens parter i en dialog om processer og resultater. Denne form for evaluering viser veje til at forbedre elevernes læring, til at fokusere på styrkeområder, fremme elevernes engagement og deres selvtillid.

Ud fra en socialkonstruktivistisk tankegang beskriver Olga Dysthe, hvordan eleverne lærer ved aktiv interaktion med andre, og dette gælder også evalueringen. Der skal være sammenhæng mellem lærings- og evalueringssyn.

I resten af bogen er der artikler, som både i teori og praksis på en overbevisende og seriøs måde illustrerer, hvordan en dialogisk evaluering kan foregå. Bente E. Hagtved inddrager inspirerende forsøg fra Canada. Frans Ørsted Andersen afliver myter om, hvorfor finske elever er så gode til at læse, og præciserer, hvad der er det finske skolesystems styrke.

Endelig er der afsnit om nuanceret evaluering af læsning. De afsluttende eksempler fra praksis, hvor evaluering af læsning og anvendelse af portefølje indgår, er jeg meget imponeret over. Eleverne kan lære at reflektere over deres egen læring og derved forbedre deres standpunkt.  

Det er utroligt, at myten om, at kvalitet primært kan måles og udvikles gennem nationale test og afgangsprøver, kan leve videre i den offentlige debat i Danmark, på trods af at man i andre lande er på flugt væk fra testning og kontrol. Denne bog giver et nuanceret billede af, hvad test og dialogisk evaluering kan bruges til, og anviser samtidig ideer til praktiske veje at gå.