Jeg sidder time ud og time ind og knokler her på pinden,

det er fucking enerverende, når jeg vil ud i vinden,

mærke livet lige på og hårdt og træde i spinaten,

jeg kan glemme det, for jeg har nemlig solgt min sjæl til staten.

Hvis du tror, at jeg får æbler eller bare lidt af skroget,

hvis du helt fejlagtigt mener, børn de kigger helt benovet,

ka' du glemme det, det hører tiden til, hvor det var degnen,

som det drypped' på. Jeg nøjes med at kigge ud på regnen,

mens jeg virk'lig prøver på at tro, min gerning er et kald,

på, at arbejdet det bærer lønnen i sig selv. Jeg skal

rigtig, rigtig tidligt op, hvis jeg skal være med i kampen.

Si'r du, ferier! Forget it! Det er fan'me ude i hampen.

Jeg skal læse, jeg skal rette, jeg skal tænke, jeg skal skrive,

jeg skal møde Gud og hver mand, det er lige til at blive

tophysterisk af; jeg snupper li' en morfar og en kaffe,

lukker op for min avis, lidt naivt, for at skaffe

mig et break, og hva' ser jeg: »Det går langsomt ned ad bakke

med den danske folkeskole, det er lærer'n vi skal takke«.