For nogle måneder siden stillede Sophia (tænketank for pædagogik og dannelse) en række spørgsmål til interesserede fra daginstitutioner, folkeskoler, privatskoler, friskoler, ungdoms- og efterskoler, gymnasier og hf-kurser, erhvervsskoler, pædagog- og lærerseminarier, voksen- og videreuddannelse samt universitetsstudier.

Der er ikke offentliggjort meget omkring undersøgelsen, men forhåbentlig er man i gang med at sammenfatte en mængde relevante svar på de stillede spørgsmål.

Den overordnede opgave lød: Beskriv kort de ti største problemer på dit uddannelsesområde (som af mig blev opgivet som: viceinspektør i folkeskolen og timelærer på Danmarks Lærerhøjskole).

Mine svar:

1. Niels Egelund, der udtaler sig bombastisk om alt - også om det, han ikke har viden om.

2. Skismaet mellem centrale udmeldinger (påstande/løfter) og den kommunale økonomi.

3. Udslidte og meget snart pensionsmodne lærere.

4. Generelt for ringe læreruddannelse med for meget »selvstudium« på grund af økonomi.

5. Læreruddannelsen for kortvarig og for forskellig fra seminarium til seminarium.

6. Dårlig introduktion for lærere i folkeskolen med manglende mentorordninger.

7. For mange elever i en klasse - især hvis der er elever med behov for specialundervisning.

8. Det helt horribelt voksende bureaukrati med store krav til mødevirksomhed og papir.

9. Manglende transfer fra forskningen (i for eksempel neuropædagogik) til folkeskolens lærere.

10. Lærerstandens ringe status i befolkningen som helhed.

Man blev også bedt om at fremkomme med fem forslag til løsnings- og udviklingsmuligheder.

Her svarede jeg:

1. Find en forsker/professor med ordentlig og årelang indsigt i folkeskolens virksomhed.

2. Lyt til både gamle/erfarne lærere og til dem »midt i det«.

3. Opgrader læreruddannelsen. Større optagelseskrav. Gør som i Finland.

4. Indfør mentorordninger for alle nyuddannede lærere.

5. Giv lærerlønningerne et betragteligt løft.