Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
KL kræver styrket ledelse i folkeskolen i forbindelse med Overenskomst 08. Det kan jeg kun tilslutte mig.
De fleste lærere har kendskab til ledere, der forringer lærernes mulighed for at levere fagligt forsvarligt arbejde. Det er ikke altid udtryk for ligegyldighed og inkompetence hos ledere.
Det kan også være udtryk for lederens evner for at balancere mellem politikeres og forvaltningers interesser kontra skolens, medarbejdernes og børnenes interesser. Ikke alle kommuner har en kultur med plads til den fornødne dialog mellem forvaltning og skoler.
I KL's terminologi er en stærk leder en person, som kan levere den vare, arbejdsgiveren dikterer. Problemet er, at KL's prioritering af teknokratisk styring resulterer i økonomisk irrationelle løsninger for folkeskolen. Her er det skolelederens rolle at stå forrest over for måbende personale, forældre og børn og forsvare initiativer, der åbenlyst er uhensigtsmæssige. I disse situationer kan skolelederen fremstå som komplet idiot. Sidste års konflikt i Ballerup er et skræmmeeksempel.
Der er brug for stærke ledere, der kan tale parnasset i forvaltningerne imod. Skolelederne skal træde i karakter og være garant for, at nye initiativer gør skolerne attraktive for medarbejdere og børn. Men der er også brug for lovgivere og forvaltninger, der kan finde grænserne for deres viden og faglige kompetencer. Det vil i sig selv styrke ledere.
